Nyhed

Naturen plejes ved krogvadparken

Furesø Kommune planter, tynder og fælder ved Krogvadparken i Farum

Ved Sus i Dus er der netop plantet et nyt træ i græsset nogle meter fra fortovet. Det skal erstatte to lindetræer, der står helt op til fortovskanten og mistrives.

I østkanten af Krogvadparken fældes en skadet ahorn af sikkerhedshensyn.

Endelig tyndes der i rækken af lindetræer ud til Farum Hovedgade. Træerne står tæt og trækronerne er nu ved at vokse sammen. Derfor fjernes omtrentligt hvert andet træ, så de tilbageværende får plads og mulighed for at udvikle sig bedst muligt og få smukke, fyldige kroner.