Nyhed

Du modtager snart din ejendomsskattebillet

Har du fast ejendom i Furesø Kommune? Så skal du i 2020 betale ejendomsskat den 2. januar og 1. juli.

Du modtager din ejendomsskattebillet som digital post eller med almindelig post i december 2019.

Hvis ejendommen ikke er tilmeldt til Betalingsservice, sendes der et separat indbetalingskort 7-10 dage før indbetalingsdatoen (omkring den 20.-24. december).

Hvis der er flere ejere af ejendommen, sendes der kun indbetalingskort til den ene ejer.

Ønsker du at betale via Betalingsservice eller MobilePay ”Faste Betalinger”, skal du selv tilmelde dig.

Du kan benytte selvbetjeningsløsningen ”mit betalingsoverblik” og læse mere på furesoe.dk/ejendomsskat

Kontakt

Team Betaling

Stiager 2
3500 Værløse

Tlf. 7235 4097

Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17