Kort over Furesø Kommune (GIS)
Her kan du benytte Furesø Kommunes geografiske informationssystem (GIS). På GIS-kortet kan du få vist en række forskellige temaer.
Du kan også vælge at se et luftfoto af kommunen.
Hvordan fungerer kortet?
På
GIS-kortet præsenterer vi en lang række oplysninger om Furesø Kommune. Som udgangspunkt kan du se bygninger, adresser m.m. Kortet er opbygget sådan, at det blive mere detaljeret jo tættere du kommer på. Fra starten kan du se byområder og de overordnede veje. Hvis du zoomer tæt på, kan du se huse og skel.
Hvad kan du se på kortet?
På kortet kan du vælge at få vist en række forskellige oplysninger. I første omgang drejer det sig om blandt andet kommuneplanrammer, lokalplaner og byplanvedtægter, grundejerforeninger, private fællesveje i byzone, snerydningsplaner, skoler og institutioner, private fællesveje, kloakledninger m.m samt luftfoto.
Data for spildevand er kun vejledende. Kontakt Furesø Kommune, hvis du har spørgsmål.
Vedligeholdelse af kortet
Systemet vil løbende blive udbygget med nye oplysninger. Vi bestræber os på at sikre, at alle oplysningerne er så korrekte som muligt, men vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl eller mangler i kort og data.
Hvis du konstaterer fejl og mangler i det digitale materiale, er du velkommen til at sende en e-mail til os.
Sidst opdateret 01. februar 2010