Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Fakta Standarder og tilsyn Tilsyn i dagtilbud

Tilsyn i dagtilbud

Center for Dagtilbud og Skole fører tilsyn med kommunale områdeinstitutioner, den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner.

Pædagogisk tilsyn

I Furesø Kommune føres der et anmeldt, pædagogisk tilsyn hvert 2. år, og tilsynet omfatter:

  • alle afdelinger i kommunale områdeinstitutioner
  • den kommunale dagpleje
  • selvejende daginstitutioner
  • private daginstitutioner

Det pædagogiske tilsyn udføres af en pædagogisk konsulent. Tilsynet følger en fast drejebog, som udfyldes i forlængelse af tilsynsbesøget, og som efterfølgende drøftes med den enkelte dagtilbudsleder. Tilsynet indeholder observation. Det pædagogiske tilsyn føres som et anmeldt tilsyn.

Tilsynet har både en kontroldimension og en udviklingsorienteret dimension. Kontrol af om dagtilbuddet lever op til de stillede krav i Dagtilbudsloven, indfrier de kommunale mål og indsatsområder og lever op til det kommunale serviceniveau. Udviklingsdimensionen er central i den fælles opsamling af de anmeldte tilsynsbesøg, der indgår som input til politikernes beslutninger om kommende indsatsområder, og som indgår i forvaltningens strategiske overvejelser om fremtidige udviklingsbehov og fælles indsatser.

Forvaltningen gennemfører uanmeldte tilsynsbesøg ved behov. Det kan ske på baggrund af en henvendelse fra forældre, ansatte i dagtilbuddet eller fra forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere.

Andre tilsyn

  • Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg står for sikkerhedstilsyn med både bygning og legeplads.
  • Sundhedsplejen gennemfører et hygiejnetilsyn.
  • Center for Økonomi og Ressourcer fører tilsyn med dagtilbuddenes forvaltning af økonomien.

Se tilsynsrapporterne for dagtilbud i Furesø

Tilsynsrapporterne for de enkelte dagtilbud kan du finde på dagtilbuddets hjemmeside.

Læs også

Rammer for tilsyn med dagtilbud Furesø Kommune.

Kontakt

Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Har du set?

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier