sundhed_piller gif

Kontakt

Sundhedsfremmegruppen

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5657
E-mail: sundhed@furesoe.dk

Find Sundhedsfremmegruppen på Krak

Furesø på skrump

Kvinde omringet af puslespilsbrikker
Sundhed er et puslespil
Furesøs deltagere i DR-konkurrencen ”Byer på Skrump” har vundet over de seks andre deltagerbyer - Aakirkeby, Vojens, Bredsten, Korsør, Middelfart og Skive. Det blev fejret torsdag den 26. november på Farum Bytorv. Deltagerne høstede store klapsalver fra de fremmødte, da de fik overrakt diplomer af DR's sundhedsvært Marianne Florman.

 Inden de fik diplomerne havde Marianne Florman et par ord med på vejen til dem. Hun mindede deltagerne om, hvor vigtigt det er, at de nu holder fast i hinanden. Ikke kun ved at måle og veje, men ved at dele såvel opture som nedture med hinanden - for nogen gange er det bare rigtig svært at komme ud at løbe eller spise sundt.

Rollemodeller

Også formand for Social- og Sundhedsudvalget Susanne Mortensen havde lagt vejen forbi med rosende ord og en buket blomster til det vindende hold. Hun roste deltagerne for deres store indsats, og deres vilje til at fortsætte deres hold på egen hånd. Hun sagde blandt andet, at de ikke bare er vindere af Byer på skrump, men rollemodeller for andre borgere i Furesø. 

Deltagernes indsats er da også prisværdig. "Furesøs skrumpere udmærker sig på fem ud af ti parametre, og er altså en klar vinder. Deltagernes blodtryk og blodsukkerværdier er blandt andet blevet væsentlig bedre, hvilket er udtryk for, at deltagerne vitterligt har formået at ændre på deres livsstil over de 9 uger,” siger Marianne Fels, ledende sundhedskoordinator i Furesø Kommune.

20 % bedre kondi

Kostomlægninger har været en stor del af succesen, men der er også blevet lagt rigtig meget vægt på motion. En stor del af deltagerne er begyndt at løbe med hjælp fra Furesø Løbeklub. Det kunne ses på konditesten. Gruppen har i gennemsnit forbedret deres kondi med 20 % på ni uger.

Læs alt om Furesø på skrump på kampagnesiderne.

Tjek også DR's skrumpesite.

Sidst opdateret 24. juli 2010