NemID

NemID noeglekort
NemID sikrer, at du er den, du giver dig ud for at være, når du underskriver i forbindelse med elektronisk kommunikation, og når du logger på offentlige - og private selvbetjeningsløsninger og din bank.

Alle, der er over 15 år og har et cpr-nummer, kan få NemID og dermed en nem adgang til det digitale Danmark. Du behøver altså ikke at være dansk statsborger; du kan også få NemID, hvis du har en dansk opholdstilladelse.

Bestil NemID online

Hvis du har et gyldigt pas eller kørekort, kan du bestille NemID online på www.nemid.nu

Bestil NemID ved personlig fremmøde

Hvis du ønsker at få udleveret NemID med det samme, skal du møde personligt op på biblioteket i Værløse eller Farum. Du skal medbringe gyldig legitimation, som bekræfter din identitet. Dit cpr-nummer skal fremgå af den valgte legitimation. Desuden skal du besvare 2-4 kontrolspørgsmål korrekt eller stille med et vitterlighedsvidne. Vitterlighedsvidnet skal være fyldt 15. år, kunne fremvise egen gyldig billedlegitimation og underskrive en tro og love-erklæring under strafansvar.
 
Hvis du ikke ønsker at besvare kontrolspørgsmål eller stille med et vitterlighedsvidne, vil du i stedet få NemID sendt til din hjemmeadresse. 

NemID fra din bank

Når du laver en netbankaftale med din bank, får du NemID via banken. Kontakt din bank for at høre mere.

Du kan efterfølgende vælge at bruge samme NemID til andre hjemmesider, både offentlige og private tjenester. Det gør du ved at bestille en offentlig digital signatur til dit NemID fra banken.

Spørgsmål og svar om NemID

Læs mere om NemID på www.nemid.nu

Sidst opdateret 23. november 2016

Kontakt

Furesø Bibliotek & Borgerservice


Farum
Tlf. 7235 4585

Hareskov
Tlf. 7235 4670

Værløse
Tlf. 7235 4635

Skriv til os via Digital Postkasse

Hjemmeside: furbib.dk

godadgang.dk