Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Borger.dk kampagne 2012
Du kan altid få hjælp til Selvbetjeningsløsningerne.
Du kan ringe til os de fleste dage helt til kl. 17 eller få personlig vejledning på bibliotekerne.

Ring til Borgerservice - 72 35 40 00

Ring 7235 4000 i de almindelige dagtimer til Kontaktcenteret i Borgerservice, hvor vi kan hjælpe med generelle spørgsmål og vejledning til selvbetjeningsløsningerne

mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 10-14
torsdag kl. 10-18

Ring til vores Hotline og få hjælp til Selvbetjening - 46 31 30 20

Uden for den almindelige åbningstid kan du ringe på vores Hotline på 4631 3020, hvor vi kan hjælpe med generelle spørgsmål og vejledning til selvbetjeningsløsningerne

mandag-fredag fra kl. 9-17

Mød op i Borgerservice på bibliotekerne

Du kan få vejledning til Selvbetjeningsløsningerne på bibliotekerne.
Se åbningstider for Bibliotek & Borgerservice

HUSK at medbringe dit NemID og legitimation fx dit gule sundhedskort.

Selvbetjening - computere gratis til rådighed

For at imødekomme de borgere, der ikke har adgang til egen computer eller internet derhjemme, stiller Borgerservice og bibliotekerne computere gratis til rådighed. 

Ældre Sagen og selvbetjening

Der er aftalt samarbejde mellem kommunen og den lokale afdeling af Ældre Sagen om hjælp til selvbetjening. Tilbuddet er for alle, også ikke-medlemmer af Ældre Sagen.

Ældre Sagen sætter fokus på ældre og it, og byder indenfor til en lang række kurser og åbent hus-tilbud. Så har du mod på det nye, og ikke er bange for at lære nyt, så er der pc-kurser, it-cafeer og seniorsurf blandt de mange tilbud til dig som gerne vil have en hjælpende hånd at støtte sig til, når du bevæger dig ud i den digitale verden. 

Der er pc-hjælp og it-cafe i både Værløse og Farum - alle kan henvende sig for at få hjælp hos Ældre Sagen 

  • tirsdage i Værløse kl. 14.00-16.00 - i Satellitten, lokale 1
  • torsdage i Farum kl. 10-12 - i Ældre Sagens lokaler i Farum Kulturhus 

Ældre Sagen har lavet en pjece, du bl.a. kan hente i Borgerservice og på bibliotekerne.

Om it-hjælp og kurser hos Ældre Sagen - Værløse og Ældre Sagen - Farum

 

EDB-banden på Skovgården

EDB-banden tilbyder hjælp og vejledning i brug af pc og smartphones. Hjælp og vejledning gives på små hold, hvor to personer får hjælp af én vejleder, der alle er frivillige. Har du en bærbar pc, kan du medbringe den ellers kan du låne.

Kontakt Aktivitetscentret Skovgården, Skovgården 1, 3500 Værløse for at aftale tidspunkt mm. Tlf.: 7235 5800. E-mail: skovgaarden@furesoe.dk

Digital postkasse

Folketinget har også vedtaget en lov om digital post. Det betyder, at du som borger fra november 2014 skal have en digital postkasse til at modtage post fra offentlige myndigheder – fx fra kommunen. Loven fastslår også, at breve fra det offentlige sendt til din digitale postkasse har samme retsvirkning som breve, dokumenter mv., der sendes som papirpost. Sådan en vil vi også hjælpe dig med at oprette. Om digital post på borger.dk

Sidst opdateret 15. februar 2017