Topbillede med græs gif

Vælg periode og nyhedstype

Alle måneder 2017

Nyhedstype

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Alle måneder

Aftale på plads om udvikling af posthusgrunden i Værløse

16. november 2017
Brikkerne falder nu på plads i arbejdet med at styrke handelen på Værløse Bymidte og give byen liv. I denne uge underskrev Furesø Kommune en salgsaftale for det gamle posthus - en aftale, der giver mulighed for boliger, erhverv og en café ud mod Scenetorvet.

Kommunalvalg og Regionsvalg 2017

14. november 2017
Der er kommunalvalg og regionsvalg tirsdag den 21. november 2017. Dørene er åbne på valgdagen fra kl. 8 – 20. Valgkortene vil blive sendt ud i ugen op til valget, her vil dit afstemningssted fremgå.

Ring til din energirådgiver

13. november 2017
Her vil du kunne få en interessant samtale om, hvordan du kan spare på dit energiforbrug. Alle borgere i Furesø Kommune kan benytte callcenteret hos EnergiTjenesten. Det gælder uanset om du bor i ejerbolig, andelsbolig, eller i alment boligbyggeri.

Furesøs skolevæsen fortsat i national top 10

09. november 2017
Selv om afgangskaraktererne fra kommunens 9. og 10. klasses i år lagde sig en smule lavere end de foregående år, fastholder Furesø en flot placering med et skolevæsen i top ti.

Medlemmer til naturråd søges

06. november 2017
En ændring i planloven skal hjælpe kommunerne til at udpege sammenhængende naturområder. Sammen med Allerød, Egedal, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk skal Furesø etablere et naturråd.

Foreninger vil involveres mere

02. november 2017
Danmarks Idrætsforbund har netop offentliggjort 'Kommuneundersøgelsen 2017’. Den sammenligner foreningsidrætten i landets 93 største kommuner. Furesø udmærker sig med ekstra gode faciliteter, men knap så tilfredse brugere.

En god jul til alle!

31. oktober 2017
Stadig flere familier søger julehjælp hos Røde Kors. Julehjælp sikrer familierne en god juleaften på lige fod med alle andre, hvor julemiddagen kommer på bordet, og familien har noget at samles om og glædes over. Et vigtigt lyspunkt midt i en svær tid.

Fælleslegatet for sociale formål

31. oktober 2017
Der er oprettet et Fælleslegat for sociale formål i Furesø Kommune med et antal portioner til uddeling i form af legater til borgere i kommunen. Legatets formål er at yde hjælp til enkelt-personer med særlige behov eller værdigt trængende i Furesø Kommune ud over den støtte, som lovgivningen giver mulighed for at yde. Legaterne uddeles i december.

Immigrantmuseum: Anerkendes nu af internationale forskere

30. oktober 2017
Furesø Museer overtager formandskabet for det internationale forskningsnetværk Association of European Migration Institutions (AEMI). I den anledning afholdes reception på Immigrantmuseet fredag den 3. november, hvor alle er velkomne.

Farum Bytorv forbereder sig til fremtiden

26. oktober 2017
DADES, som ejer Farum Bytorv, og Furesø Kommune er blevet enige om en model for udvikling af parkeringsarealet nord for Farum Bytorv. En udvidelse af butikscentret på ca. 6.000 m2 med tilhørende parkeringspladser samt 80-100 nye boliger skal fremtidssikre bytorvet og skabe mere liv i midtbyen.

Renoveringsplan: Furesøs børn skal have gode skoler

25. oktober 2017
Mange af Furesøs skoler er allerede blevet renoveret, udbygget og opgraderet. I 2018 sætter kommunen ind med ekstra midler til renovering.

Solvangskolen renoveret for knap 80 mio. kroner

24. oktober 2017
Efter 2,5 år med byggeri på Solvangskolen, er der ryddet op efter PCB og skabt nye rammer for de ældste elever.

Spil Dansk i Furesø

24. oktober 2017
I oktober og november sætter Furesø på fokus dansk musik med koncerter i hele kommunen.

Få en rundvisning i Sløjfen, Furesøs Rådhus

24. oktober 2017
Vil du og familien, vennerne eller jeres forening se Sløjfen indefra, kan I få en gratis rundvisning den første torsdag i hver måned fra kl. 16.30. Skriv til furesoe@furesoe.dk med deltagerantal og kontaktoplysninger.

Kommunal- og regionsvalg

24. oktober 2017
Der er kommunal- og regionsvalg den 21. november.

Indfødsretsprøve og Medborgerskabsprøve

24. oktober 2017
Indfødsretsprøven af 2015 er for dig, der søger dansk statsborgerskab. Sprogcenter Furesø afholder Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretsprøve af 2015 torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45.

Skal du skilles?

24. oktober 2017
Furesø Familiehus tilbyder i samarbejde med skilsmisserådgivningen Interrelate fire gratis oplæg om, hvad, der er vigtigt at have for øje, når man træffer beslutninger i en skilsmisseproces. Bliv blandt andet klogere på hvordan du hjælper dine børn i processen, samarbejdet med din partner, dine relationer til pårørende og det økonomiske perspektiv.

Fuld fart på udviklingen af Værløse Bymidte

23. oktober 2017
Der er nye takter at spore på Værløse Bymidte. Flere arrangementer trækker flere handlende til. Plantekasser og bænke på initiativ af butiksindehavere indbyder til hyggepauser og samvær. Konkrete planer for posthusgrunden er lige på trapperne. Og endelig har de forskellige ejere og kommunen indledt et strategisk samarbejde om Bymidtens muligheder i fremtiden.

Nyt om sms-ordning for afhentning af affald

20. oktober 2017
Er du tilmeldt Vestforbrændings SMS-service, bliver du tippet dagen ingen, dit affald bliver hentet. Som noget nyt kan du tilmelde dig ordningen, selvom du ikke ejer ejendommen men eksempelvis bor til leje.

Ny praksis vedrørende opholdskrav for ret til kontant- og uddannelseshjælp

17. oktober 2017
Der er udmeldt ny fortolkning og praksis, der kan have betydning for danske og nordiske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/EØS-land og efterfølgende har modtaget eller modtager hjælp til forsørgelse.

Furesøs unge glemmer at læse Digital Post, det gør Bibliotek & Borgerservice noget ved

16. oktober 2017
Et stort flertal af befolkningen ved godt hvordan man bruger sin NemID og har helt styr på deres digitale post. Men for nogle grupper står det ikke helt så godt til. Dem der glemmer, at tjekke deres Digitale Postkasse er overraskende nok de såkaldt digitalt indfødte dvs. de unge fra 15-17 år. I Furesø er det 28,7 % af de 15-17 årige, der har modtaget Digital Post i 1. halvår af 2017, som ikke åbnet deres digitale postkasse, eller haft besøg via læseadgang! I Furesø gør vi noget ved problemet!

Tager din virksomhed et socialt ansvar?

13. oktober 2017
Kender du en virksomhed i Furesø, som har givet plads til en ledig, en flygtning eller borgere med nedsat arbejdsevne i 2017? Igen i år kan du indstille din egen arbejdsplads eller en anden virksomhed til prisen for særligt socialt ansvarlige virksomheder.

Furesøs skoler og daginstitutioner skaber fælles fortælling om teknologi

13. oktober 2017
Furesøs skoler og daginstitutioner gentog succesen fra sidste år og har netop afsluttet to ugers Week of Code, hvor børnehavebørn og skolebørn fik mulighed for at eksperimentere med teknologi og kodning.

Første spadestik taget til Seniorbofællesskabet Hjortefarmen

12. oktober 2017
OK-Fonden, byrådspolitikere, kommende beboere og naboer var tirsdag samlet til kransekage og første spadestik på Seniorbofællesskabet Hjortefarmen, der allerede melder alt udlejet.

Og vinderen af Kulturpris 2017 er...

11. oktober 2017
Lørdag d. 7. oktober overrakte formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Helle Katrine Møller, Furesø Kommunes Kulturpris 2017. Prisen er på 10.000 kr. og går til en ildsjæl – person, forening eller gruppe – der har gjort en markant indsats på kulturområdet i Furesø.

Kommunalvalg: Offentliggørelse af kandidater

10. oktober 2017
De godkendte kandidatlister til kommunalvalget 2017 i Furesø Kommune bliver lagt frem på både Farum og Værløse Bibliotek fra den 10. oktober. Der vil ligeledes være information om godkendte valgforbund.

God arkitektur og spændende byrum. Hvad er din holdning til Frederiksborgvej 3-5?

10. oktober 2017
Kommunens bygninger i den centrale del af Farum på Frederiksborgvej 3-5 har rummet mange funktioner – først en kommuneskole, senere kommunal administration og en daginstitution. Om cirka et år er alle disse funktioner rykket ud. I stedet banker fremtiden på døren. Miljø-, Plan- og Teknikudvalget ser gerne, at den gamle skole, Frederiksborgvej 3, bevares, og at der syd herfor bygges moderne boliger til seniorer og unge. Udvalget beder nu om synspunkter på de byplanmæssige rammer, der skal danne grundlag for et senere udbud af kommunens ejendom.

Enigt byråd bag Budget 2018: Flere penge til børn og ældre

06. oktober 2017
Alle politiske partier og grupper i byrådet har nu indgået en aftale for budget 2018 med plads til en række forbedringer af den kommunale service.

Ensretningen af Farum Hovedgade vender

05. oktober 2017
Renoveringen af Farum Hovedgade er nu nået så langt, at ensretningen kan vendes. Det sker efter drøftelser med gadens erhvervsdrivende, der oplever, at den nuværende ensretning gør det svært at komme frem til butikkerne.

Kommunalvalg og Regionsvalg

03. oktober 2017
Fra den 10. oktober kan du brevstemme.

Tirsdag den 21. november 2017 er der valg til Furesø Byråd og Regionsrådet, men allerede fra den 10. oktober kan du gøre din stemme gældende, nemlig ved at brevstemme.

Hvad skal der ske med det gamle rådhus på Frederiksborgvej?

03. oktober 2017
Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Før byrådet sælger området, skal der fastlægges nogle rammer for områdets anvendelse og bebyggelse.

"At være - og at undvære"

02. oktober 2017

det er spørgsmålet, som Flemming Jensen stiller sig selv og os andre. For hvordan får vi i fælleskab mere fest for færre ”kalorier” og om hvordan ”less is more”?

Få Flyvestation Værløse med på mobilen – nyt formidlingstiltag fra Furesø Museer

02. oktober 2017
Har du lyst til at nyde solens sidste stråler og samtidig blive klogere på Flyvestation Værløses lange og spændende historie? Så har du muligheden nu i appen Useeum.

Jubilæumskoncert med Nik & Jay

26. september 2017
Borgerne i Furesø kan fredag den 20. oktober fejre kommunens 10 års jubilæum sammen med Nik & Jay, når de to sangere giver akustisk koncert i Galaksen. Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til etableringen af nyt skatermiljø på flyvestationen.

Nyt mobilt servicehus: Alle skal i beskæftigelse i Furesø

26. september 2017
Furesø Byråd besluttede inden sommerferien at etablere et mobilt servicehus for kommunens ledige borgere. Med beskæftigelsesmuligheder i kommunale virksomheder, ønsker byrådet at skabe gode betingelser for, at den ledige kan udvikle sine kompetencer, inden han eller hun kommer videre i arbejde.

Salg af fyrværkeri i Værløse

26. september 2017
Furesø Kommune udbyder nu mulighed for salg af fyrværkeri fra plænen ved Værløse Svømmehal, Kirke Værløsevej 60 – matr. nr. 11i Li. Værløse By, Værløse. Der er kun plads til én stand. Standen udlejes i periode 15. december 2017 til 5. januar 2018. Minimumspris for perioden er 17.000 kr. Dertil opkræves 2.000 kr. i depositum. Begge beløb er ekskl. moms.

Fontænehuset tilbyder tryksager til foreninger

24. september 2017
Fontænehuset Furesø fortsætter med at tilbyde tryksager i nærområder, herunder tryk af fol-dere, hæfter, navneskilte, visitkort, plakater og så videre til Furesø Kommunes foreninger.

Udviklingsudvalg skal se på, hvordan vi gør skolerne i Furesø endnu bedre

22. september 2017
Holdet er sat: 11 topmotiverede medlemmer bestående af politikere, forældrebestyrelsesrepræsentanter, skoleleder- og medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter fra Furesø Fælles Elevråd. Den 2. september smøgede de ærmerne op og tog hul på arbejdet.

Debat om miljøbeskyttelse på Flyvestationen

21. september 2017
På Miljørådets debatmøde tirsdag aften blev beskyttelsen af miljøet på Flyvestationen sat på dagsordenen. Debat- og spørgelysten var stor fra de cirka 60 interesserede fremmødte.

Stor interesse for socialøkonomiske virksomheder

20. september 2017
En sal fuld af engagerede borgere og virksomheder mødtes mandag eftermiddag på Furesø Rådhus til temadag om socialøkonomiske virksomheder. De fremmødte blev klogere på tankerne bag socialøkonomiske virksomheder, og kreative ideer til nye virksomheder opstod.

Forslag til byggeprojekt ved den gamle Sparkøbmand på Farum Hovedgade

19. september 2017
I Furesø Avis kunne man torsdag den 14. september 2017 læse om et nyt forslag til projekt med butikker og boliger ved den gamle Sparkøbmand på Farum Hovedgade (Frodes Plads). I juni præsenterede ejerne deres foreløbige tanker for Furesø Kommunes forvaltning. Forvaltningen har nu modtaget et revideret projektforslag og er i gang med at gå det igennem.

Nye trykkemuligheder for kommunens foreninger

19. september 2017
Furesø Kommunes interne trykkeri er lukket. Indtil videre kan foreninger få løst mindre kopiopgaver på Farum og Værløse Bibliotek i den bemandede åbningstid.

Renovering af Farum Hovedgade skrider planmæssigt frem – Fortsat dialog om Akacietorvet

19. september 2017
Borgerne kan snart tage de nye cykelstier og fortove mellem Akacietorvet og Farum Gydevej i brug. Herefter flytter renoveringen af Farum Hovedgade videre til strækningen fra Stationsvej til Williams Plads. Furesø Kommune arbejder lige nu med en samlet plan for belægning, beplantning og byrumsinventar for Akacietorvet. Det vil ske i samarbejde med de berørte grundejere og dialoggruppen for Farum Hovedgade.

Tilskud til foreninger

18. september 2017
Nu kan din forening igen søge om aktivitetstilskud m.m. På foreningsportal.furesoe.dk kan du finde de blanketter, din forening skal anvende for at søge om tilskud. Du finder også information om den på krævede dokumentation, som skal vedlægges til ansøgningen.

Udviklingsudvalg om institutionsbyggeri godt i gang

12. september 2017
Udviklingsudvalget om fremtidig institutionsstruktur i Furesø er kommet godt i gang. Udvalget tæller ti meget motiverede medlemmer, der på første møde har drøftet, hvad udvalget vil lægge vægt på, når de næste 10 års udvikling på dagtilbudsområdet skal tegnes.

Byrådet godkender ny furesømodel for borgerinddragelse

12. september 2017
Inddragelse af borgerne har længe været en centralt tema på byrådets dagsorden, og nu er der vedtaget en furesømodel, som et nyt byråd efter kommunalvalget skal være med til at give liv.

Oprensning af sø og grøft, Mosevangsvej 45

12. september 2017
Furesø Kommune har givet dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at oprense en sø og en grøft, der leder ned til søen ved Mosevangsvej 45, 3520 Farum.

Næste etape går i gang på Farum Hovedgade

12. september 2017
Første del af renoveringen på Farum Hovedgade er godt i gang. I september tager vi hul på næste etape mellem Stationsvej og Williams Plads. I perioden kan man stadig køre ad Farum Hovedgade i retning mod stationen. I modsatte retning bliver der skiltet med omkørsel.

Rådhuset er flyttet

12. september 2017
Furesø Kommune samler sin administration i det nye, fælles rådhus, Sløjfen, på Stiager 2 i Værløse, mens Jobcentret i august flyttede til nye lokaler på Hvedemarken 3-5 i Farum.
Du kan altså ikke længere møde administrationen på Hørmarken 2, Rådhustorvet 1 og 2, Fre-deriksborgvej 3-5 og Bybækskolen.

Naboønsker imødekommet for bygning på KolleKollevej

11. september 2017
Planerne for den ubebyggede grund på Kollekollevej bliver ændret, så de er i tråd med de mange ønsker og ændringsforslag, naboer og andre er kommet med i høringsperioden. Det besluttede Miljø-, Plan- og Teknikudvalget onsdag den 6. september.

Budgetforslag 2018: Flere midler til daginstitutioner, skoler, ældre og handicapområdet

08. september 2017
Et samlet byråd vedtog i 2016 et toårigt budgetforlig gældende for 2017 og 2018. Midtvejs i den toårige budgetforligsperiode har byrådet behandlet budgettet, hvor der foreslås at gennemføre investeringer til nye daginstitutionspladser og flere driftsmidler til skoler og daginstitutioner, som følge af stigende børnetal. Der foreslås også afsat flere midler til ældre- og handicapområdet.

”Sløjfen” bindes med en folkefest

08. september 2017
Lørdag den 7. oktober er dagen, hvor Furesøs samlede rådhus ”Sløjfen” officielt indvies. Rådhusfunktionerne har hidtil været spredt på forskellige adresser i kommunen, men nu samles de i det ombyggede rådhus på Stiager 2, der også fungerer som borgernes hus. Åbningen markeres ved at invitere den årlige forenings- og kulturfestival og det nye folkemøde indenfor i huset ved selve indvielsen.

10 foredrag om det sunde seniorliv i efteråret 2017

05. september 2017
I efteråret slår Furesø Kommune dørene op til en stribe gratis oplæg om det sunde seniorliv. Danskerne lever længere og med bedre livskvalitet end nogensinde. Men hvad kan man selv gøre for at holde sig i godt humør og god form? Og hvordan bevarer man et selvstændigt liv med høj kvalitet og gode relationer? Med 10 foredrag er der masser at tips at hente til et sundt, aktivt og selvhjulpent liv hele livet.

Furesø fortsat Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune

05. september 2017
DI's årlige erhvervsklimaundersøgelse viser for femte år i træk, at Furesø ligger i top i Nordsjælland, når virksomhederne skal bedømme erhvervsvenligheden i deres lokale kommune.

10 foredrag om det sunde seniorliv i efteråret 2017

04. september 2017
I efteråret slår Furesø Kommune dørene op til en stribe gratis oplæg om det sunde seniorliv. Danskerne lever længere og med bedre livskvalitet end nogensinde. Men hvad kan man selv gøre for at holde sig i godt humør og god form? Og hvordan bevarer man et selvstændigt liv med høj kvalitet og gode relationer? Med 10 foredrag er der masser at tips at hente til et sundt, aktivt og selvhjulpent liv hele livet.

Bliv verdensmester i at finde vej

04. september 2017
I starten af september 2017 lander FuresøKortet i alle postkasser på tværs af kommunen. Farum Orienteringsklub står bag kortet, der giver borgerne utallige muligheder for at gå på opdagelse i det lokale natur- og bymiljø.

Bevægelse under åben himmel

04. september 2017
Har du en kronisk sygdom, kan du gå omkring 2 km, og har du lyst til bevægelse under åben himmel sammen med andre? Så har du chancen nu. Det giver overskud og gavner dit helbred. Vi tager udgangspunkt i individuelle skavanker og formåen.

Læsehunden Sallie tilbage på Farum Bibliotek

01. september 2017
Hvis dit barn har brug for læsetræning, er en seance sammen med en læsehund værd at overveje. En sød og rolig hund hjælper børnene med at skabe ro og tryghed om læsningen

Flyvestationen får fire nye fællesskaber

01. september 2017
Bofællesskabet Mageløse og tre andre boligområder på Flyvestationen rykker et skridt nærmere med den lokalplan, der nu er på vej i høring.

En grønnere og mere trafiksikker Ballerupvej

29. august 2017
Fra uge 35 og indtil november forbedrer Furesø Kommune Ballerupvej.

Mød dit nærpoliti på Hvedemarken

28. august 2017
Nærpolitiet i Farum er flyttet med Furesø Jobcenter til Hvedemarken, hvor det lokale politi fortsat er tæt på borgerne.

Borgere trives på Furesøs plejecentre og rehabiliteringscenter

25. august 2017
Furesø Kommunes seneste tilsyn på plejecentre og rehabiliteringscentret viser gode takter. Der er generelt sket en positiv udvikling, og borgerne trives og har gode relationer til personalet.

10 år med sundhed i fokus: Giv sundheden et løft til Sundhedsdag for seniorer

24. august 2017
10 år i stærke fællesskaber og 10 år med fokus på sundhed og balance gennem hele livet. For 10. år i træk inviterer Furesø Kommune, Farum Apotek og Farum Bytorv til Sundhedsdag for seniorer.

Fristen for høringssvar til Kommuneplan 2017 forlænget med to uger

24. august 2017
Et enigt Miljø-, Plan og Teknikudvalg har besluttet at anbefale Byrådet at forlænge høringsperioden for Kommuneplan 2017 og for Sammenhængende planlægning for Flyvestationen med to uger, så den nye frist er tirsdag den 3. oktober 2017.

Prøver i dansk som andetsprog

22. august 2017
I november og december kan du aflægge Udlændinge- og Integrationsministeriets prøver i dansk som andetsprog hos Sprogcenter Furesø.

Første skoledag for Furesøs særlige talenter

17. august 2017
Fra og med dette skoleår får Furesøs unge idrætstalenter lidt bedre muligheder for at forfølge drømmen om at blive de bedste i deres sport. Mandag holdt 7. klasse på Furesøs nye talentlinje på Stavnsholtskolen første skoledag

Trivselsdag skyder skoleåret i gang

17. august 2017
Mens skoleåret endnu er nyt og friskt, samler Lyngholmskolen på fredag alle elever til den årlige trivselsdag. Ambassadør i Børns vilkår, Peter Mygind hjælper med humør og alvorsord til, at starten går blandt grinende og glade kammerater

Indbrudstallene topper i nordsjællandske kommuner

11. august 2017
Nordsjællandske kommuner tegner sig for 7 ud af de 10 mest indbrudsplagede kommuner i Danmark. Selvom Furesø i den seneste offentliggjorte statistik er kommet udenfor top 10 af mest indbrudsplagede kommuner, er der al mulig grund til at borgere, politi og kommune i Furesø fortsat arbejder sammen for at forebygge indbrud.

”Vi leverer hjemmehjælp til tiden”

11. august 2017
Alle furesøborgere får den hjemmehjælp, de har brug for, indenfor tidsfristen på 8 uger, som gælder i Furesø Kommune.

Furesø Kommune har fat i de unge i Farum Midtpunkt

09. august 2017
Indsatsen i Farum Midtpunkt bygger på et godt samarbejde mellem politi, kommune, boligselskab og lokalsamfund. Igennem en lang række forskellige projekter bliver de unge mødt i deres hverdag og hjulpet til en bedre fremtid.

Novafos er dit nye vandselskab

08. august 2017
Fra juli 2017 er Novafos nyt vandselskab i Furesø Kommune.

Ny privat leverandør af hjemmehjælp i Furesø

07. august 2017
Den 7. august blev der udvekslet håndtryk og sat underskrifter, da Furesø Kommune indgik samarbejde med Aleris Omsorg. Firmaet skal fra efteråret stå for hjemmehjælpen til ca. 350 af kommunens borgere.

Masser af tid til at komme med bemærkninger til udkast til kommuneplan

02. august 2017
Forslag til kommuneplan 2017 er i høring frem til den 19. september. Udkastet kan ses på nettet og på kommunens biblioteker, hvor man også kan få udleveret et eksemplar i papirudgave. Som led i høringen holdes den 31. august endnu et borgermøde om kommuneplanen. OBS: Høringsfristen for Kommuneplan og plan for Flyvestationen er forlænget til den 3. oktober 2017.

Kørekort: Fornyelse og gyldighed

27. juli 2017
Ønsker du at få fornyet kørekortet, skal du henvende dig til Borgerservice på biblioteket i Vær-løse. Alle kørekort, der udstedes eller fornyes efter 1. juli 2017 er gyldige i 15 år uanset inde-haverens alder.

Stærke fællesskaber skal løfte skoler og dagtilbud

25. juli 2017
Gode erfaringer med rådgivende udvalg sætter skub i øget inddragelse af borgere og medarbejdere, når der til september søsættes to nye udvalg, der skal se på gode løsninger på dagtilbuds- og skoleområdet.

Flyentusiaster lander aftale om Hangar 2

21. juli 2017
Et arbejdende, åbent flyværksted, hvor entusiaster giver nyt liv til gamle maskiner, er på vej. Værløse Flyvehistorisk Hangar indgår nu aftale med Freja Ejendomme og Furesø Kommune om at anvende Hangar 2 på Flyvestationen.

Nyt seniorbofællesskab i Jonstrup på vej

18. juli 2017
Et nyt bofællesskab vil vokse frem i Jonstrup. Målgruppen er personer mellem 45 og 70 år, uden hjemmeboende børn, på udkig efter større fællesskab i hverdagen.

Novafos kommer til Furesø

18. juli 2017
Vandet er det samme, men selskabet bag er nyt. Fra 1. juli er Novafos nyt vandselskab i ni sjællandske kommuner - heriblandt Furesø. Ni sjællandske kommuner besluttede i 2016 at samle sine lokale vandselskaber i et nyt fælles vandselskab.

Hillerødmotorvejens- forlængelse – Høring til VVM

18. juli 2017
Vejdirektoratet gennemfører fra sommeren 2017 til efteråret 2018 en såkaldt VVM-undersøgelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet), der blandt andet skal sikre, at miljøet ikke påvirkes unødigt, og at de natur-, miljø- og arealmæssige konsekvenser og trafikale effekter af en udbygning til motorvej belyses. Projektet omfatter en udbygning af den eksisterende motortrafikvej til motorvej mellem Allerød S og Isterødvejen. Strækningen er 13,5 km lang, og motortrafikvejen er forberedt til en udvidelse.

Festlig indvielse af Supercykelstien Værløseruten

05. juli 2017
Forbedret infrastruktur til cyklister får flere til at cykle. Derfor indviede Furesø Kommune sammen med Supercykelstierne den nye supercykelsti Værløseruten C 82 på Fiskebækvej og Ballerupvej den 30. juni. Fredagen startede med en fest, da Værløseruten fik tildelt titlen som supercykelsti, og præmier blev uddelt til de lokale vindere af konkurrencen Vi cykler til arbejde.

Furesø Kommune udbyder forpagtning af landsbrugsjord i Værløse

03. juli 2017
Arealet udgør ca. 24 ha. og bortforpagtes fra 1. oktober 2017 til 1. oktober 2022.

Kend din kommuneplan

03. juli 2017
Furesøs nye kommuneplan er lige på trapperne. Undervejs i processen har borgerne været på bustur og til workshop, og nu bliver planen sendt i høring de næste 11 uger. Det vedtog byrådet onsdag den 28. juni 2017. OBS: Høringsfristen for Kommuneplan og plan for Flyvestationen er forlænget til den 3. oktober 2017.

Pilotprojekter skudt i gang: Rækkehuse og etageboliger tester affaldssortering

03. juli 2017
Fire boligområder med etageboliger og rækkehuse har meldt sig til et frivilligt pilotprojekt om affaldssortering. Det giver beboerne mulighed for at afprøve nogle skræddersyede løsninger, og samtidig kan Furesø Kommune høste erfaring med affaldssortering i de boligtyper.

Mens vi bygger nyt: Hareskov Børnehus flytter midlertidigt til Hareskov Fodboldklub

30. juni 2017
Fra 2018 går Furesø Kommune i gang med at bygge nyt Hareskov Børnehus på Skovmose Allé. Indtil det nye børnehus står færdigt, får børn og medarbejdere midlertidigt til huse lige i nærheden, nemlig ved Hareskov Fodboldklub. Og det er en god løsning, mener både udvalgsformand og leder af børnehuset.

Vinderklassen af cyklistprøven 2017 er 6. A fra Marie Kruses Skole

29. juni 2017
Alle kommunens 6. klasser (564 elever) har den sidste tid spændt hjelmen og trænet trafiksikkerhed på cykel. De har nemlig deltaget i den store cyklistprøve og klassekonkurrence 2017. I år scorede 6. A fra Marie Kruses Skole de fleste point og vandt derfor 2.000 kr. til klassekassen. Pengene skal iflg. eleverne gå til en overnatning på skolen eller verdens bedste bold.

Nyt grønt indtryk i Farum Hovedgade

26. juni 2017
Som et led i renoveringen af Farum Hovedgade vil nogle af de gamle træer blive fjernet, men nye er på vej.

Omkørsel på Farum Hovedgade - vis hensyn

22. juni 2017
Renoveringen af Farum Hovedgade er i fuld gang. Det er en stor trafikomlægning, hvor vi udskifter belægningen og laver reel adskillelse mellem cykelsti og kørebane. Mens det står på, er vi nødt til at spærre af og omdirigere trafikken. Vi ændrer altså på jeres rutiner i gaden, og vi håber, I vil være ekstra opmærksomme i denne periode.

Revisionen roser Furesø Kommunes håndtering af økonomi og administration

22. juni 2017
Furesø har fået endnu en ting at fejre i året for kommunens 10-års jubilæum. Der var nemlig ros hele vejen rundt, da revisionen aflagde sin beretning, som økonomiudvalget behandlede onsdag.

Nybyggere indstiller Sydlejren til pris

15. juni 2017
Planerne for et nyt byområde, Sydlejren, på den tidligere Flyvestation Værløse har så store kvaliteter, at parterne bag fortjener Byplanprisen 2017. Det mener Bofællesskabet Mageløse, der har indstillet kommune og ejendomsselskab til prisen.

Gode og fornuftige løsninger på Farum Hovedgade

12. juni 2017
Renoveringen af Farum Hovedgade er nu gået i gang, så vi får en trafiksikker og rar gade at færdes i. Onsdag den 7. juni tog entreprenøren hul på arbejdet, men det betyder ikke, at alle beslutninger er truffet.

Furesøs naturpleje bliver økologisk

11. juni 2017
Kommunen omlægger kvæg- og fårebesætning til økologisk drift sammen med ca. 45 ha græsningsjord og naturarealer.

Flere forbedringer i sigte på Ballerupvej

09. juni 2017
Ballerupvej skal være en grøn og sikker vej for de tusindvis af bilister, cyklister og buspassagerer, der hver dag passerer indfaldsvejen. Vejen har allerede fået en række tiltrængte løft, men i 2017 sætter Furesø Kommune fokus på yderligere trafiksikkerhed samt grønne og imødekommende omgivelser.

Farum Kommuneskole – en gammel dame får nyt liv

08. juni 2017
Mulighederne er mange, idéerne endnu flere. Én ting er sikker - den gamle kommuneskole på Frederiksborgvej 3 bevares og skal i fremtiden på ny være centrum for aktiviteter, der giver området liv og styrker hele Farum Midtby til gavn for både borgere og erhvervsliv.

Kommunale initiativer underbygger indsats i Farum

08. juni 2017
Politiets indsats mod hashhandel og kriminalitet i det centrale Farum og andre steder i Furesø i dag, får følgeskab af en række initiativer fra kommunens side.

Hyldest til Furesøs unge talenter

02. juni 2017
Furesø Kommunes Talentpris til Unge 2017. Torsdag den 1. juni afslørede Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets formand, Helle Katrine Møller, hvem der skulle have årets Talentpris til Unge. Det blev svømmeren Victoria Bierre på 16 år, som modtog de 5.000 kr.

Furesø kan sætte rekord med Danmarks længste picnic

02. juni 2017
Når årets picnicfestival løber af stablen i weekenden 10.-11. juni bliver det med et rekordforsøg, hvor alle opfordres til at være med til at danne Danmarks længste picnictæppe.

Jobfestival i børnehøjde: ”De unge skal have de bedste forudsætninger for at vælge rigtigt”

02. juni 2017
Hvad skal du være, når du bliver stor? Spørgsmålet kender de fleste børn, men deres viden om svarmulighederne kan blive bedre. Derfor inviterer Furesø Kommune og UU-Sjælsø for første gang nogensinde alle 6. klasses-elever i kommunen til jobfestival, hvor de kan snuse til nogle af de mange jobmuligheder, der findes i lokalområdet.

Modersmålsundervisning i skoleåret 2017 – 2018

31. maj 2017
Undervisning i modersmål er et gratis tilbud til elever fra 1. – 9. klasse, der forsørges af en person, der bor i Danmark, men er statsborger i et andet EU-land, Norge, Liechtenstein eller Island. Tilbuddet gælder også for elever, hvor der tales grønlandsk eller færøsk i hjemmet.

Du får penge tilbage i grundskyld

31. maj 2017
Regeringen har besluttet, at grundskylden skal fastfryses. Det betyder, at du i 2017 skal betale det samme i grundskyld, som du gjorde i 2015 og 2016. En store gruppe ejere har derfor betalt for meget i grundskyld på 1. rate ejendomsskat i januar 2017. Det vil automatisk blive reguleret på 2. rate ejendomsskat 2017.

Seniorrådsvalg 2017

31. maj 2017
Der er valg til Seniorrådet d. 25. september - 8. oktober
Du kan stille op som kandidat i perioden 18. april - 1. september 2017

Furesøborgerne bremser stadig flere indbrud

31. maj 2017
Et permanent fokus på Nabohjælp og opmærksomhed om, hvordan vi forebygger indbrud ser ud til at virke. 1. kvartal 2017 bød på halvt så mange indbrud som samme kvartal sidste år. Politiet besøger politiet nu de områder, der stadig er plaget af indbrud

Udvalgsformand takker for høringssvar om 'Spejdergrunden'

30. maj 2017
I slutningen af marts sendte Furesø Byråd et lokalplanforslag om kontorbyggeri med boliger på Kollekollevej 31-39 i høring blandt kommunens borgere. Nu skal Miljø-, Plan- og Teknikudvalget drøfte borgernes høringssvar, der blandt andet handler om størrelsen af byggeriet, trafikforhold mm.

Skoleelever sætter strøm til idéerne

24. maj 2017
Med innovation på skoleskemaet har et valghold på Hareskov Skole samarbejdet med Hareskov Elektric om innovation og nye måder at få og forfine ideer på.

Flere hænder i Visitationen skal nedbringe ventetid

19. maj 2017
Borgere i Furesø har i den seneste tid måttet vente længere tid end normalt på sagsbehandling på hjælpemidler som proteser, kompressionsstrømper og bandager. Årsagen er sygdom og udskiftning blandt Visitationens medarbejdere. Men nu lysner det.

Lokalplan for ”spejdergrunden” på Kollekollevej i høring

18. maj 2017
Byrådet har sendt et forslag til en lokalplan for Kollekollevej 31-39 i Værløse i høring. Tanken er at give mulighed for kontorbyggeri og boliger i området tæt på Værløse Station og Værløse Bymidte. Lokalplanforslaget er i høring frem til 28. maj.

Parkering i Furesø Kommune

17. maj 2017
Må jeg parkere op ad fortovet, skal der være plads til cyklen på cykelstien, og hvordan er det nu med motorcykler?

Playmaker skal bygge bro mellem skoler og foreningsliv

11. maj 2017
Furesø Kommune har ansat en playmaker, der skal styrke og udvikle samarbejdet mellem skoler og foreningsliv til gavn for elevernes læring og trivsel.

Furesøborgere taler varmest for deres kommune

08. maj 2017
Furesøborgerne er glade for at bo, hvor de bor, og de fortæller gerne andre om det. Furesø er således den kommune i landet, hvor flest indbyggere vil anbefale andre at flytte til.

Borgere skal have én plan

05. maj 2017
Borgere og familier, der har brug for hjælp ved arbejdsløshed, sygdom, misbrug eller støtte til børnene, får mere overskud i hverdagen, når de forskellige indsatser bliver samlet i én plan.

Over 100 til gåtur på Farum Hovedgade

05. maj 2017
Godt vejr, en megafon og en elsket gammel gade. Det er elementerne, der skal til for at få over 100 borgere til at iføre sig de gode travesko og gå med på en tur ad Farum Hovedgade. Her var der rig lejlighed til at blive klogere på den forestående renovering.

Lillevang skal dufte af god mad

05. maj 2017
Sundheds- og Ældreministeriet har bevilget 3 mio. kr. til køkkenet på Lillevang plejecenter. Målet er, at maden bliver endnu bedre, sundere og mere velduftende - til glæde for de lokale beboere og de ældre i kommunen, der får mad fra plejecentrets køkken.

Verdens bogdag løber af stablen hvert år den 23. april

04. maj 2017
Hvert år udsender Furesø Museer og skoleforvaltningen i Furesø Kommune en ny læsebog i anledning af Verdens Bogdag d. 23. april. Hvert barn i 2. klasse får bogen foræret som et led i Furesø Kommunes læsepolitik. Igen i år, blev bogen modtaget med glæde af elever og børn.

Tennis skal give udsatte børn og unge nye netværk

02. maj 2017
Hvordan får udsatte børn og unge en aktiv fritid samt et netværk med jævnaldrende med andre baggrunde? Et af svarene er i en tennisklub. Hareskov-Værløse Tennisklub og Furesø Kommune er derfor blevet enige om en forsøgsordning, hvor klubben tager imod en række børn og unge fra Furesø.

Maj er lig med forårs-street sport

02. maj 2017
Har du lyst til en positiv sportsoplevelse? Så sætter Ungeafdelingen i Furesø Kommune street sport på plakaten i maj for alle interesserede. Formålet er at give en positiv og gratis oplevelse til så mange unge som muligt – helt uforpligtende.

Furesø stiller høje krav til bæredygtige bygninger

27. april 2017
Bæredygtighed skal være overskriften, når der bliver bygget nyt i Furesø Kommune. Det besluttede byrådet onsdag aften, da de vedtog en række krav, der skal indgå i de kommende lokalplaner for at fremme bæredygtighed.

Baadfarten sejler igen: Tag med på historisk sejltur

27. april 2017
Lørdag den 29. april lægger Baadfarten fra land og sender passagererne ud på årets første sejltur på Furesøen. De flotte historiske træbåde er gjort klar til den 113. sæson, så træd ombord og sejl med ud i det blå.

Kryb, kravl og snobrød: Kom til åbning af den nye Naturpark Mølleåen!

26. april 2017
Naturpark Mølleåen er blevet optaget i Danske Naturparker, og i den anledning inviterer Kommunerne Egedal, Furesø, Frederikssund og Allerød til åbningen af Naturpark Mølleåen. Åbningen er det første arrangement af en lang række af arrangementer i Naturpark Mølleåen.

Flere forlader kontanthjælpen i Furesø

26. april 2017
Furesø er i en national sammenligning én af de kommuner, der lykkes bedst med at hjælpe kontanthjælpsmodtagere fra forsørgelse til beskæftigelse. Et tæt samarbejde med erhvervslivet er afgørende, fortæller udvalgsformand og virksomhed.

Seks unge er med i slutspurten om Talentprisen 2017

25. april 2017
En enig dommerkomité har nu håndplukket seks unge talenter, som kandidater til årets talentpris. I alt blev 23 unge op til 17 år indstillet af foreninger, pårørende og venner – og kampen var hård, for det var et imponerende felt.

Fra travl trafikåre til aktivt byrum: Nu begynder renoveringen af Farum Hovedgade

21. april 2017
Endelig sker det, som mange borgere har ventet på. Planen for renovering af Farum Hovedgade er klar, og arbejdet kan gå i gang. Borgerne kan ikke blot se frem til bedre forhold for gående, cyklister og bilister, men også til en gade, der er rar at færdes i og indbyder til ophold.

Hvordan vil du inddrages som borger i Furesø?

19. april 2017
Furesø Kommunes borgmester og kommunaldirektør inviterer alle interesserede borgere til en række kaffemøder over de kommende uger, hvor temaet er borgerinddragelse.

Slutspurten for ansøgninger til idrætstalentlinjen er sat ind

18. april 2017
Kalder alle unge talenter! Det er nu, unge idrætstalenter skal kridte løbeskoene, hvis de vil være en del af det nye talenthold på Stavnsholtskolen i Farum. Sidste chance for at ansøge om en plads på idrætstalentlinjen er den 1. maj.

Ikke nok interesse for erhvervsskoletilbud fra august 2017

08. april 2017
Blandt Furesø Kommunes unge har interessen for erhvervsskolerne været vigende – en tendens, der også ses i mange andre kommuner. Det lave ansøgningsantal betyder, at der ikke er nok elever til at oprette de to forventede erhvervsrettede 10. klasser på Bybækskolen i Farum. Børne- og Skoleudvalget ser nu på mulighederne for et fortsat samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsliv.

Furesøs skolevæsen blandt de bedste i Danmark

07. april 2017
Endnu engang formår Furesø at hæve gennemsnittet ved folkeskolens prøver. Gennem de sidste 7 år er gennemsnittet hævet en hel karakter. Det bringer Furesø skolevæsen ind på en flot femteplads på landsplan.

Furesø holdt børnetopmøde om fremtidens borgere

05. april 2017
Hvad vil vi med Furesøs børn og unge i dagtilbud og skoler? Det satte elever, forældre og personale på skoler og institutioner sig i weekenden sammen med byrådspolitikere og forvaltning for at sætte en retning for.

Gratis økologisk havekursus

03. april 2017
Et inspirerende kursus hvor vi blandt andet kommer omkring teorien bag økologi, hvordan du i praktisk gør i netop din have og en inspirerende rundvisning i planteskolens egen køkkenhave. Kurset foregår mandage den 24. april, 1. maj og 8. maj, alle dage kl 18.30 – 21 i Lottenborg Planteskole, Jonstrupvej 152, Ballerup – lige på grænsen til Furesø.

Ansøgning til idrætstalentlinjen skudt i gang

31. marts 2017
Stavnsholtskolen i stærkeste opstilling, da der var indbudt til informationsmøde om den nye idrætstalentlinje, som åbner sin første 7. klasse i august 2017. En stor flok nysgerrige og håbefulde sportstalenter og deres forældre var mødt op, da ansøgningsrunden til den nye idrætstalentlinje blev skudt i gang den 28. marts.

Så er det forår: Gratis kompost

24. marts 2017
Fra 20. marts til og med 30. april 2017 kan du hente gratis kompost på genbrugsstationerne i Furesø Kommune. Komposten er lavet af alt det haveaffald, borgerne har afleveret på genbrugsstationen og i andre haveaffaldsordninger igennem det sidste
års tid. Et par poser/sække og en skovl er alt, hvad du behøver at medbringe, hvis dine træer, græsplænen eller køkkenhaven trænger til nyt liv efter en kold og lang vinter.

Furesøs økonomi viser overskud på driften

23. marts 2017
Furesø kommer ud med et regnskab for 2016, hvor kommunen samlet set ender med at bruge 23 millioner kroner mindre af de opsparede midler end budgetteret.

Brand din virksomhed: Furesø inviterer til jobmesse

21. marts 2017
Mange virksomheder har allerede tilmeldt sig og søger nye medarbejdere blandt 300 ledige, når der er jobmesse den 4. april i Farum Kulturhus. Leder du selv efter nye medarbejdere er jobmessen stedet at besøge for din virksomhed. Det uformelle møde ansigt til ansigt giver erfaringsmæssigt gode resultater – og søger man medarbejdere til småjobs, er jobmessen et godt sted at vise sig frem.

Campus Furesø – stadig en mulighed

16. marts 2017
En del unge i 9. klasse er fortsat usikre på, hvilken uddannelsesvej der er den rette for dem. Det er stadig muligt at vælge en 10. klasse på Campus Furesø – og dermed et år, der ikke kun bidrager til større afklaring, men som også styrker de unge både fagligt, socialt og personligt. I sidste ende er målet at hjælpe Furesøs unge til at vælge og ikke mindst gennemføre den rigtige ungdomsuddannelse første gang.

10 år i fællesskab – hvad er Furesø for dig?

13. marts 2017
2017 markerer 10-året for dannelsen af Furesø Kommune. Vi vil bruge anledningen til at sætte fokus på den fælles Furesø-følelse og opfordrer alle borgere, medarbejdere, foreningslivet og erhvervslivet til at dele deres fortælling om livet i Furesø.

Ser du rotter, skal det anmeldes

10. marts 2017
Er du uheldig at få rotter på din ejendom, eller observerer du rotter andre steder i kommunen, skal du anmelde det til kommunen. Vær opmærksom på de fire tegn på rotter: Lugt, ekskre-menter, huller og pibende / kradsende lyde. Rottebekæmpelse er gratis.

Udviklingsudvalg giver anbefalinger om nye senior- og handicapegnede boliger

10. marts 2017
Et udviklingsudvalg bestående af borgere og politikere har afsluttet deres arbejde med fremtidens senior- og handicapegnede boliger. Anbefalingerne handler blandt andet om fleksible boliger, og om at skabe nye boliger i eksisterende boligområder indenfor en kort tidshorisont.

Borgermøde 23. februar: Værløse Bymidte skal være en levende bymidte, hvor vi mødes og handler lokalt

03. marts 2017
Der kom mange ideer og holdninger på banen, da cirka 45 fremmødte borgere deltog i borgermøde om udvikling af Værløse Bymidte torsdag den 23. februar. De kastede sig kritisk og konstruktivt over en række anbefalinger for Bymidtens fremtid.

3F og Furesø Kommune arbejder sammen om en løsning

03. marts 2017
I de seneste dage har Furesø kommune arbejdet på at finde en løsning mellem parterne i henholdsvis fagforeningen 3F og Stendals Group A/S i forhold til at sikre sædvanlige løn- og arbejdsvilkår ved ombygning af den bygning, hvor Furesø kommunes jobcenter har lejet sig ind fra 1.7.2017

Visionerne for Laanshøj inden for rækkevidde

02. marts 2017
19 ud af byrådets 21 medlemmer har på baggrund af de indkomne høringssvar indgået en politisk aftale om færdiggørelse af Laanshøj. Aftalen lægger op til en række justeringer af det lokalplanforslag, der har været i høring. Samtidig er der blandt aftaleparterne enighed om at sikre mere naturbeskyttelse, bedre trafikafvikling og flere fællesfaciliteter på Laanshøj. Aftaleparterne ser frem til den videre politiske drøftelse af lokalplanen i først Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, og dernæst Økonomiudvalget og byrådet.

Tag Søndersø rundt

28. februar 2017
Motion i naturen er sundt for både krop og sjæl, og i Furesø Kommune er der rig mulighed for at motionere i skønne naturomgivelser.

Oplever du problemer i dialogen med kommunen?

28. februar 2017
Så kan du som borger i Furesø henvende dig til borgervejlederen for at få hjælp og vejledning.

Biblioteket i Farum Kulturhus justerer på designet

17. februar 2017
Kulturhusets brugere har set på, hvordan man kan skabe en god sammenhæng mellem bibliotekets velkomstområde og resten af huset. Sammen har de fundet en designløsning, der i højere grad understøtter hele kulturhusets æstetiske udtryk. Arbejdet starter efter vinterferien.

Høringssvar fra borgerne skal gøre plan for Laanshøj endnu bedre

13. februar 2017
Lokalplanen for at udbygge Laanshøj til en sammenhængende bydel har nu været i høring. Politikerne vil nu nærstudere høringssvarene, der skal bruges til at gøre en god plan endnu bedre. Det samarbejder et bredt flertal i Furesø Byråd nu om.

Innovativt samarbejde skaber kvalitet i den åbne skole

08. februar 2017
Farum Arena emmede af store tanker og nyskabelser, da Furesøs 7. klasses-elever den 3. februar bandt sløjfe på fire ugers intensivt og innovativt forløb. Furesø Innovationsprojekt blev afsluttet med et brag af en finale, og vinderne gjorde sig særligt bemærket med deres app, som skaber fællesskab i både den virtuelle og virkelige verden.

Brug din erfaring som mentor på jobmarkedet

06. februar 2017
Kan du hjælpe unge eller borgere, der har været sygemeldt, i gang i din egen branche? Kan du støtte dem i uddannelsesvalg eller jobsøgning? Så kan du nu blive frivillig mentor og få styrket både dine og deres kompetencer.

Klimakamp kæmpes på flere fronter i Furesø

06. februar 2017
Børn bag gryderne i de økologiske kantiner, klimabevidste boligejere og vakse, spare-ivrige medarbejdere var i 2016 alle med til skubbe Furesøs samlede miljøbelastning nedad. Det viser kommunens årlige klimaregnskab.

Ny handleplan for Furesøs daginstitutioner

01. februar 2017
Furesøs Børne- og Skoleudvalg har i enighed besluttet en handleplan for kommunens dagtilbud. Målet er klart: At sikre gode rammer for kommunens daginstitutioner, så børn i Furesø trives og udvikles, samtidig med at medarbejderne har gode arbejdsvilkår for deres pædagogiske arbejde.

Vi fælder træ på Stiager

31. januar 2017
På Stiager står et stort poppeltræ mellem cykelstien og vejen. Dette træ vil blive fældet, da dets rødder gentagne gange ødelægger belægningen i cykelstien til stor gene og fare for cyklister. Desværre er det ikke muligt at bevare træet, når de store rødder bliver skåret over.

Natteravne flyver i flok – når de er mange nok

30. januar 2017
Den lokale tryghed kommer ikke af sig selv, men er tværtimod noget, vi selv skaber. Med den indstilling opfordrer Natteravnene nu flere ansvarlige voksne til at melde sig under de gule jakkers fane.

Seniorbofællesskabet Hjortefarmen endelig en realitet

25. januar 2017
Efter flere års forberedelse er vejen banet for opførelsen af Seniorbofællesskabet Hjortefarmen. Byrådet godkendte i december 2016 byggeriet, som kommer til at bestå af 28 boliger samt et fælleshus. Boligerne fordeler sig på 4 boligstørrelser fra 70 m2 til 110 m2 og bliver flankeret af et stort fælleshus.

Dit genanvendelige affald bliver hentet på nye dage

24. januar 2017
De fleste villaejere får fra den 30. januar tømt deres beholdere til plast/ papir og glas/metal på nye dage. Det skyldes, at skraldebilernes ruter ændres for opnå en mere effektiv drift. Hvis du er tilmeldt ordningen, kan du se de nye tømmedage fra den 23. januar 2017 på selvbetjening.vestfor.dk

Aktive borgere og tidlige indsatser: Færre ældre indlægges i Furesø

20. januar 2017
Furesø Kommune har fra 2013 til 2015 oplevet et fald på 26 % i antal indlæggelser af borgere 65 år og derover. Succesen skyldes både kommunens tidlige og opsøgende fokus på sundhedsområdet men i høj grad også de handlekraftige og ansvarsfulde ældre borgere.

Furesøs daginstitutioner skal have gode rammer: Mere tid til den fremtidige proces

19. januar 2017
Børne- og Skoleudvalget valgte onsdag at flytte et punkt på aftenens dagsorden til et ekstraordinært udvalgsmøde den 31. januar. Det skal give den nødvendige tid til at lande en god handleplan for udvikling af Furesøs daginstitutioner.

Rudersdal og Furesø går sammen om ny 10. klasse

12. januar 2017
Fra sommeren 2017 kan unge i Rudersdal vælge en ny og mere erhvervsrettet 10. klasse på 'Campus Furesø' i Farum.

Amerikanske gæster på Syvstjerneskolen i Værløse

05. januar 2017
For andet år i træk har Syvstjerneskolen i Værløse haft glæde af to udvekslings-studerende, som i fire måneder hen over efteråret har besøgt skolen fast én dag om ugen. Det har været til stor glæde for alle involverede, og det er bestemt noget, som kommer til at fortsætte på Syvstjerneskolen. Både elever, lærere og de amerikanske praktikanter drager fordel af besøget, som er med til at give eleverne et autentisk indblik i USA.

Forældrenetværk hjælper unge på vej

04. januar 2017
Det nytter, når forældre til kriminalitetstruede unge finder sammen i net-værk og i fællesskab hjælper de unge tilbage på ret spor. Det viser erfa-ringer fra SSP-arbejdet i Furesø.

Furesø Kommune har Nordsjællands billigste administration

03. januar 2017
En ny undersøgelse fra analyseinstituttet KORA viser, at Furesø er den kommune i Nordsjælland, hvor der bliver brugt færrest penge på administration, hvis man samtidig tager geografisk størrelse og befolkningssammensætning i betragtning.

Revideret miljøtilsynsplan i høring frem til den 31. januar 2017

03. januar 2017
Furesø Kommune har revideret miljøtilsynsplanen, som giver borgere, virksomheder og andre interesserede et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats.

Udbud af sundhedsvikarer

03. januar 2017
Furesø Kommune inviterer alle kvalificerede tilbudsgivere til at give tilbud på levering af sundhedsvikarer til hjemmeplejen, plejecentre og rehabiliteringscentret mv.

Bliv medskaber af årets picnicfestival

03. januar 2017
Furesø Picnicfestival sætter fokus på Furesøs unikke natur og ildsjæle med tips til de bedste picnicoplevelser på cykel, til fods til vands og til fælles.

To lokalplaner i høring

03. januar 2017
Furesø Kommune har to lokalplaner i høring, Det drejer sig om, forslag til lokalplan 100-1 som en del af Farum Erhvervspark og lokalplan 31.6.1 og tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013 vedrørende Ryttergårdsvej 116.

Byrådsmøder i 2017

03. januar 2017
Byrådsmøderne er offentlige åbne for alle. Møderne foregår som hovedregel sidste onsdag i hver måned.

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Akut - kontakt uden for åbningstid

Borgerservice åbningstider

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190