Brand din virksomhed: Furesø inviterer til jobmesse

Mange virksomheder har allerede tilmeldt sig og søger nye medarbejdere blandt 300 ledige, når der er jobmesse den 4. april i Farum Kulturhus. Leder du selv efter nye medarbejdere er jobmessen stedet at besøge for din virksomhed. Det uformelle møde ansigt til ansigt giver erfaringsmæssigt gode resultater – og søger man medarbejdere til småjobs, er jobmessen et godt sted at vise sig frem.

Borgere på kontanthjælp kan være blevet sat ned i ydelse efter den 1. oktober 2016, fordi de ikke har arbejdet nok timer. Ofte kan det løses ved småjobs. Jobcenter Furesø vil gerne være med til at hjælpe de mennesker med muligheden – fx som sommervikar 6 timer om ugen. 

”Mange virksomheder har mindre forefaldne arbejdsopgaver, der kan løses nogle timer om ugen. Derfor skal virksomheder og ledige mødes direkte og gå i dialog, så det rette match kan skabes. Målet er at give de jobsøgende en anderledes mulighed for at skabe kontakt til arbejdsmarkedet. Vi skal hjælpe vores borgere til et job, og en jobmesse er en god måde at gøre det på. Her mødes arbejdsgivere og jobsøgende og kan se hinanden an, uden at det er så forpligtende. Vi ved af erfaring, at det skaber nogle gode match”, siger fagchef Stig Marcussen fra Jobcenter Furesø.  

Mange brancher repræsenteret

Allerede nu har mange virksomheder meldt sig og mere end 300 borgere vil dukke op med deres CV i hånden. Virksomhederne er bredt repræsenteret – lige fra bygge- og anlægsbranchen til virksomheder indenfor handel og restaurationsbranchen. Virksomhederne deltager for at brande sig, søge kandidater til deres kandidatbank, og fordi de har ledige stillinger, som de gerne vil have besat. 

De småjobs, der etableres på virksomhederne i dag, kan være alt fra pakkeopgaver, pedelarbejde, tømning af containere til kantine og rengøringsarbejde eller kontorarbejde med arkivering og mindre IT-opgaver.

Din virksomhed kan stadig nå at være med

Du kan stadig nå at tilmelde din virksomhed, det er gratis og du har får en stand stillet til rådighed. Hvis du ikke har mulighed for at deltage, men mangler arbejdskraft, kan du kontakte en virksomhedskonsulent, som vil være behjælpelig med at finde en kandidat.

Fakta

  • Standen er gratis. Det er muligt at klargøre standen fra kl. 7 om morgenen. 
  • Tilmeld og få yderligere information hos virksomhedskonsulenterne på 7216 4785, jobmesse@furesoe.dk
  • Teatersalen ligger i Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum
  • Hvis du mangler en kandidat til et job og ikke kan komme til jobmessen, kan du kontakte virksomhedskonsulent Anette Ridder, 7216 5323, Asri@furesoe.dk
 

Kontakt

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14