Virksomheder honoreres for socialt ansvar

Foto af modtagere af CSR pris 2016
RENTEK fik CSR-prisen ved sidste nytårskur
Når Furesøs CSR-pris bliver uddelt ved den kommende nytårskur for Furesøs erhvervsliv, sker det for at hylde virksomhederne for deres vilje til at løfte et socialt ansvar. CSR-prisens to vindere er udvalgt mellem 7 nominerede og et rekordfelt på 40 indstillede virksomheder.

Interessen for at indstille kandidater til prisen som årets socialt ansvarlige virksomheder er mere end fordoblet fra sidste år. Virksomhederne har det til fælles, at de har gjort en særlig indsats for at få furesøborgere ud på arbejdsmarkedet i det forgangne år.

Fra et rekordfelt på 40 indstillede virksomheder har juryen fra Furesø Kommunes rådgivende erhvervsforum, Advisory Board, nomineret syv virksomheder, der skulle i betragtning til de to priser. De to vindere blev udpeget af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Furesø på deres sidste møde i 2017 den 5. december, men selve afsløringen kommer først i det nye år.

Vinderne offentliggøres og får overrakt prisen af viceborgmester Preben Sandberg Pettersson (A). Det sker - ligesom sidste år - på nytårskuren for erhvervslivet i Galaksen den 4. januar 2018.

"Jeg er meget imponeret over, at vi har syv nominerede virksomheder i år. Og at vi i forhold til sidste års nominering har fordoblet indstillingerne. Det vidner om hvor mange virksomheder, der tager på sig at hjælpe borgere, der har behov for tid og et kærligt skub i ryggen, førend de kan bruge deres ressourcer og kompetencer aktivt," siger Preben Sandberg Pettersson (A).

Han tilføjer, at det store felt ikke har gjort valget nemmere.

"Lige som sidste år har det været utrolig mange gode kandidater. Virksomheder, der på hver deres måde har gjort noget særligt. Det siger virkelig noget om de stærke fællesskaber, vi har i Furesø Kommune, og at vi ønsker at hjælpe hinanden," tilføjer han.

Hylder samfundsansvar

Formålet er at hylde de virksomheder, dels fra Furesø og dels uden for kommunen, som tager et særligt samfundsansvar over for Furesøs udsatte grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan fx være ved at ansætte flygtninge, borgere med sproglige udfordringer eller udsatte unge. Det kan også være ved at fastholde medarbejdere, som risikerer at miste deres job eller ved at forebygge fx sygdom og nedslidning gennem et godt arbejdsmiljø.

FAKTA: De syv nominerede virksomheder

40 virksomheder er blevet indstillet. Af dem har kommunens Advisory Board vurderet, at syv har gjort sig særligt positivt bemærket i år. 
•    Agnes Food
•    Anker Hansen & Co. A/S
•    OK Nygaard
•    Poul Willumsen
•    Restaurant Marina, Furesøbad
•    Rubæk Rengøring
•    Kantinen på Furesø Rådhus



Handicaprådet har igen i år valgt at hylde Furesø Kommunes socialt ansvarlige virksomheder og har bevilliget midler til priserne, der bliver udarbejdet af en af Furesø Kommunens lokale kunstnere.

Kom til nytårskur
Tilmelding til årets nytårskur den 4. januar 2018 sker ved at sende en mail til flei@furesoe.dk eller på www.furesoe.dk/nytaarskur
 
Kontakt Jobcentrets virksomhedskonsulent på asri@furesoe.dk, tlf. 72 16 53 23, hvis din virksomhed vil være med til at tage et særligt socialt ansvar i 2018.

Kontakt

Preben Sandberg Pettersson

1. viceborgmester

Gruppeformand for Socialdemokratiet

Vestre Allé 35
3500  Værløse
Mobil: 7216 5007
E-mail: psp@furesoe.dk

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14


Erhvervsteam

Erhvervskonsulent
Flemming Ipsen
Tlf.: 7235 5454

Byudvikler
Jesper Krarup
Tlf.: 7235 4000

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)