Seks unge er med i slutspurten om Talentprisen 2017

En enig dommerkomité har nu håndplukket seks unge talenter, som kandidater til årets talentpris. I alt blev 23 unge op til 17 år indstillet af foreninger, pårørende og venner – og kampen var hård, for det var et imponerende felt.

Torsdag den 1. juni 2017 kl. 17 uddeles Furesø Kommunes årlige Talentpris for Unge i Ungekulturhuset, Ballerupvej i Værløse. Hvem der får hovedprisen afsløres først ved prisoverrækkelsen, men frem til 18. maj kl. 12 kan du anbefale din favorit!

Du kan stadig påvirke afgørelsen

Send din anbefaling af en af de seks nominerede, og send den med en god begrundelse til ungttalent@furesoe.dk senest torsdag den 18. maj 2016 kl. 12 – så kan du være med i den endelige afgørelse. Det er dog dommerkomiten, der tager den endelige beslutning om, hvem der får prisen.

Unge kræfter i dommerkomiteen

Som noget nyt i år er Furesøs Ungeråd repræsenteret i dommerkomiteen ved formand Muhammed Bektas, der deltog i udvælgelsen for første gang. Desuden rummer komiteen formanden for KFI, en repræsentant for Kulturelt Samråd Furesø, en repræsentant for Furesø Idrætsråd, lederen af Furesø Musikskole og lederen af Furesø Ungdomsskole.

”Jeg er glad for, ungerådet har fået en stemme i dommerkomiteen – og det er fedt, at der er en pris til de unge, hvor de kan få anerkendelse for deres særlige evner indenfor deres interesse. Under mødet i dommerkomiteen opstod nogle spændende diskussioner om, hvad talent egentlig er for en størrelse, så det var en god oplevelse” udtalte Muhammed Bektas efter sin ilddåb i dommerkomiteen.

De nominerede er:

Dommerkomiteen udvalgte Emil Freese-Vilien, Jonas Lund, Astrid Molander, Klara Blauenfeldt, Peter Messerschmidt og Victoria Bierre til nominering.

Læs om dem her: www.furesoe.dk/nominerede





Kontakt

Kultur og Idræt

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4730

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)