Miljøvenlig glatførebekæmpelse

Rød sneskovl i sneen
Furesø Kommune fortsætter sit forsøg med miljøvenlig glatførebekæmpelse.

I vinteren 2011-2012 startede Furesø Kommune et forsøg med miljøvenlig glatførebekæmpelse, nemlig brug af naturproduktet CMA i stedet for salt. Det er mere skånsomt for vejtræer og hundepoter og er også mere effektivt ved lavere temperaturer.

Forsøget fortsætter på de strækninger, hvor vi finder det mest nødvendigt af hensyn til vejtræerne. Forsøgsstrækningerne er på Jonstrupvej, Kirke Værløsevej og Kollekollevej.

Formålet med forsøget var at finde et middel, der ikke påvirker planter negativt og samtidig hindrer glatte frostveje. Desuden giver CMA ikke ømme hundepoter, rust på biler eller hvide skjolder på fodtøj. CMA står for Calcium Magnesium Acetate. Det er dyrere end salt, men det kan være en langsigtet gevinst, fordi vejtræerne ikke tager skade og derfor lever længere. Selv om CMA er dyrere end salt, er det i den billige ende af alternative tømidler.

Der saltes dog stadig mange steder. "Vi satser på mere salt-tolerante stauder, for eksempel i Jonstrup, hvor vi stadig salter cykelstien," siger overgartner Christina Kastrup Madsen.

Furesø Kommune har købt en saltspreder, der kan håndtere både salt, saltlage og CMA på samme rute. Den er GPS-styret, så den automatisk vælger det rigtige middel og dosering på de indprogrammerede strækninger.

Se artikel i Furesø Avis om Furesø Kommunes brug af CMA.

Sidst opdateret 23. maj 2016

Kontakt

Driftsgården

Ny Vestergårdsvej 7-9
3500 Værløse
Tlf.: 72 35 53 73
E-mail: driftsgd@furesoe.dk

Find Driftsgården på Krak

Relevante links