Private fællesveje

Vedligeholdelsen af private fællesveje i byområde påhviler ejerne af de grunde, der grænser op til vejen.

Private fællesveje

Kommunen har mere end 50 km private fællesveje.
De private fællesveje reguleres i forhold til lovgivningen af Lov om Private Fællesveje (Pvl.)
Lovens afsnit I og IV er generelle regler. Afsnit II omhandler de private fællesveje på landet, og afsnit III omhandler:

Private fællesveje i bymæssige områder

Det er overordnet vigtigt at holde sig for øje, at vedligeholdelsen af de private fællesveje i byområde påhviler de til vejen grænsende grundejere. Pvl. § 44.

Kommunen har hjemmel til at bestemme, i hvilket omfang og på hvilken måde de private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Pvl. § 45, stk. 2. Hjemlen gælder ”færdselsarealet”, kørebane inklusiv fortove, ”pladser” m.v.

Men pligten påhviler grundejerne.

Løbende vedligeholdelse

Vej og Park har som mål at holde de private fællesveje i kommunen i ”brugbar stand”. De skal kunne anvendes til deres formål, og det må ikke være forbundet med fare at færdes på dem.

Opstår der et hul i vejen, som kræver reparation, er det - hvis der ikke er truffet andre aftaler - den grundejer, som grænser til det pågældende vejstykke, som kan drages til ansvar ved tilskadekomst. Det er derfor i vedkommendes interesse at holde vejen i ”god og forsvarlig stand”.

Er der grundejere på begge sider af vejen, er man typisk ansvarlig for den del af vejen nærmest ejendommen.

Kommunen er vejmyndighed, men fører ikke løbende tilsyn på de private fællesveje. Myndigheden agerer udelukkende på brugernes henvendelser.

Konstateres det efterfølgende, at der er trafikfarlige huller, kontaktes de vedligeholdelsespligtige grundejere med en opfordring til at udbedre skaderne.

Istandsættelse

Vejmyndigheden vil på borgernes foranledning ”besigtige” vejen. Hvis besigtigelsen konkluderer, at vejen ikke er i brugbar stand, udgør en sikkerhedsmæssig risiko og derfor trænger til istandsættelse, vil kommunen i første omgang skrive til de vedligeholdelsespligtige grundejere med opfordring til at istandsætte vejen.

Hvis dette ikke giver det ønskede resultat, kan kommunen gennemføre en administrativ procedure for vejsyn. Pvl. § 48, 4. Det indebærer, at kommunen udarbejder forslag til kendelse, indeholdende forslag til istandsættelse samt forslag til udgiftsfordeling. Der opkræves normalt 9 % i administrationstillæg. Efter en høringsperiode vedtages kendelsen i Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget med eventuelle rettelser.

Der afholdes altså ikke ”vejsynsforretning”.

Vejafvanding

Afvandingssystemet med brønde og separate ledninger kan inddrages som en naturlig del af vejens istandsættelse, Pvl. § 45 stk. 2.

Fejl og mangler på eksisterende afvandingsanlæg skal - for at vejmyndigheden kan involvere sig - have et sådant omfang, at vejen ikke opfylder sit formål, altså sådan at vejen ikke ”er i god og forsvarlig stand” ud fra en færdselssikkerhedsmæssig vurdering.

Eventuelle problemer med indtrængende overfladevand - fra en vej eller en naboejendom - skal løses af lodsejeren, idet der ikke er noget ulovligt i, at overfladevand løber over skel til lavereliggende ejendomme, hvilket fremgår af Vandløbslovens § 6, stk. 1.

Det fremgår specifikt af Vejloven § 102, stk. 4, at tilledning af vand til offentlig vej ikke er tilladt uden vejbestyrelsens tilladelse. Dette gælder også for private fællesveje.

Vejlav

Kommunen opfordrer generelt grundejerne på de private fællesveje til at etablere vejlav med et beskedent årligt kontingent. Erfaringen viser, at vedligeholdelsen forløber smertefrit, ”når der er penge i kassen”.

Etablering af et vejlav er en privatretslig handling, som kommunen ikke kan rådgive om, og grundejerne anbefales derfor at kontakte en advokat.

Sidst opdateret 08. januar 2016

Kontakt

Vej og Park

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)