Flextur - Det bekvemme alternativ til bussen

Grib chancen for at blive kørt direkte hjemmefra til middag i byen eller hos vennerne, en tur i biografen eller på indkøb. Prøv en Flextur, og se hvor nemt det er at komme ud og hjem.

Hvad er Flextur?
Flextur er alternativet til dig, der har for langt til kollektiv trafik, eller bare har behov for at komme nemt og bekvemt fra A til B uden skift. Turen går fra kantsten til kantsten. Du kan tage bussen til byen for at købe ind og tage en Flextur tilbage, så du og dine varer bliver kørt lige til adressen. Du skal bare huske at bestille hjemturen senest to timer før, du skal bruge den, og gerne i forbindelse med, at du bestiller en eventuel udtur. Flexturen kan køres i tidsrummet mellem kl. 6 og 23 (turen skal være påbegyndt inden for dette tidsrum).

Hvor bestiller jeg Flextur?
Hvis der bestilles online er 10 pct. på både taksten og ekstra km, se https://movia.flextrafik.dk/

Hvor kan jeg køre hen?
Du kan køre mellem de ca. 30 tilmeldte Flexturskommuner - også selvom du ikke er borger i én af kommunerne. Se de tilmeldte Flexturskommuner på moviatrafik.dk/flextur.

Hvad koster det?
I Furesø Kommune er prisen kommunetakst, hvilket er 24 kroner inkl. 10 km kørsel, 6 kroner pr. ekstra km. Gælder kun ved kørsel internt i kommunen.
Ved kørsel til andre kommuner gælder Grundtaksten. Grundtaksten er 36 kroner inkl. 10 km kørsel, 6 kroner pr. ekstra km. Hvis der bestilles online er 10 pct. på både taksten og ekstra km, se https://movia.flextrafik.dk/. Til børn under 16 er der halv takst på både taksten og ekstra km.

Hvornår skal jeg være klar?
Man skal være klar til at blive hentet fra 5 minutter før til 15 minutter efter det oplyste afhentningstidspunkt.

Vil du vide mere om kørsel med Flextur?
Her kan du læse mere om Flextur og se kort og pristabel.

Du kan også fange Flextrafik på tlf. 70262727.

Sidst opdateret 22. marts 2017

Kontakt

Vej og Park

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Relevante links