Er du klar til NemHandel?

Ved du, at det er et krav, at din virksomhed fakturerer alle offentlige myndigheder via NemHandel?

Siden 1. maj 2011 har de offentlige myndigheder og institutioner været forpligtiget til at modtage fakturaer fra deres leverandører via NemHandel. NemHandel omfatter fakturaformatet OIOUBL, der afløser OIOXML-formatet.

Med NemHandel forsvinder muligheden for at sende faktura i OIOXML-formatet til dine kunder i det offentlige.

Hvad er NemHandel?

NemHandel består af et fakturaformat, OIOUBL. Ved hjælp af en samling internetstandarter kaldet OIORASP, kan du gratis sende fakturaer direkte til dine offentlige kunder fra din egen computer.

Sådan bliver du klar til NemHandel

Du kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Hvis du ikke allerede er i gang med at sende NemHandelsfakturaer til dine kunder i det offentlige, er der flere muligheder for at komme i gang:

  • Har din virksomhed et økonomisystem? Så forhør dig hos din it-leverandør om dit system allerede har indbygget NemHandel, eller hvornår det bliver muligt at opgradere til en ny systemversion med NemHandel.
  • Har du et økonomisystem, som kan skabe NemHandelsfakturaer, men ikke har indbygget forsendelse, kan du finde en oversigt over udbydere af NemHandels programmer. Du kan evt. downloade NemHandelsprogrammet på NemHandels hjemmeside.
  • Har du ikke et økonomisystem, kan du sende NemHandelsfaktura via fakturaportaler på internettet. Nogle indtastningsportaler er gratis, mens andre tager et gebyr for deres service. Find en oversigt over indtastningsløsninger på IBIZ-centers hjemmeside. Prøv evt. den gratis fakturablanket på virk.dk
  • Har du et økonomisystem som kan lave fakturaer i OIOUBL-formatet og sende NemHandelfakturaer direkte? Så er du helt klar til NemHandel.

 


Du kan læse mere på nedenstående sider

Klik på overskriften for at gå til hjemmesiden.

It-leverandører

Find it-leverandører eller udbydere af økonomisystemer, der kan hjælpe dig i gang med NemHandel.

NemHandel

Læs mere om NemHandel på deres hjemmeside.

Økonomistyrelsen

På økonomistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, at sende faktura via NemHandel.

Sidst opdateret 13. april 2015

Kontakt

Regnskab og Digitalisering

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4550

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)