Furesø

Den smukke Furesø med badebro
Ved Furesøen er der plads til at alle kan dyrke friluftslivet. For de meget aktive er der mulighed for blandt andet at sejle i kano, kajak og robåde. Søen lægger også vand til Baadfarten. Ønsker man en idyllisk og smuk naturoplevelse, byder Furesø også på muligheder for udflugter, hvor man kan nyde det rige fugle- og dyreliv.

På Furesøen er der plads til at alle kan dyrke friluftslivet. For de meget aktive er der mulighed for blandt andet at sejle i kano, kajak og robåde. Søen lægger også vand til Baadfarten. Ønsker man en idyllisk og smuk naturoplevelse, byder Furesø også på muligheder for udflugter, hvor man kan nyde det rige fugle- og dyreliv.

Mulighed for aktiv fritid

Furesøen huser cirka 20 klubber, og de mange medlemmer - sammen med mange uorganiserede - benytter i høj grad søen rekreativt. Badende, snorkel- og flaskedykkere, triathlonsvømmere, kajakpolo og søspejdere, sejlbåde og windsurfer. Foruden at sejlads er frit for alle, der ikke anvender motor, er også fiskeriet frit for alle.

Om sommeren er Furesøbad et af de bedste badesteder i landet. Her kan du hoppe i vandet fra badebroen og slappe af på den kunstigt anlagte strand, mens de mindre børn plasker rundt i soppebassinet, og bådene sejler forbi. Trænger du til en pause fra sand og vand, er der også et areal med græs. Så når solen skinner, varmen trykker, og du trænger til en dukkert, er Furesøen oplagt til en hyggelig familieudflugt.

Bademuligheder i Furesøen

Der findes tre friluftsbade, Frederiksdal Fribad ved den sydlige del af søen, Furesøbad ved den nordvestlige del af søen og Kinabugten ved den sydlige del af Store Kalv. Ved de to førstnævnte steder er der anlagt sandstrand, og livreddere holder opsyn. Badning og snorkeldykning kan foregå overalt i søen.

De 5 baderåd

Læs her om de 5 baderåd, som Trygfonden har formuleret, og pas så godt på hinanden derude.

Bådfarten

Vil du have en hyggelig dag med familien , kan du tage en tur med Bådfarten på Furesøen og sejle i et afslappet tempo, imens du nyder den dejlige natur. Du kan læse mere om Bådfarten her.

Sejlads

Sejlads uden motor er tilladt for alle i bl.a. kano, kajak, ro- og sejljolle, windsurfer. Der må gøres landgang på landgangsstederne, der er markeret ved skiltning.
Sejlads med motor kræver forudgående tilladelse. 

Fiskeri

Lystfiskeriet er tilladt for alle, dog må der ikke landes ål eller fiskes med selvfangende redskaber (ruser). Fiskeri er dog betinget af, at der er indløst det obligatoriske fisketegn.

Dykning

Flaskedykning kræver forudgående tilladelse, ansøgning foretages på Book o naturen. Er man i tvivl om, hvor skellet til Furesøen går og hvilke arealer, der er omfattet af fredninger, fredsskov og beskyttelseslinjer kan man læse mere på www.miljoeportal.dk 

Alger

På varme sommerdage kan opblomstringen af blågrønalger være voldsom. Algerne vil i disse perioder være i hele søen, men kan variere i mængder og flytte sig rundt i søen fra dag til dag. Hvis vandet er grønt eller uklart, eller hvis ikke man kan se sine fødder, når man står i vand til knæene, bør man ikke bade.

Oplev naturen og dyrelivet

Området omkring Furesøen er meget naturskønt, og der findes et væld af muligheder for at opleve den pragtfulde natur. Du kan finde flere udkigsposter på din vej rundt om søen, for eksempel Høje Klint. Langs Furesøens nordlige bred mellem Farum, gennem Bistrup og til Holte ligger et våd-, mose- og engområde, der kaldes Vaserne, hvor talrige tørvegrave fra 2. verdenskrig veksler med ellesumpe og danner et varieret landskab. Ved Frederiksdal Fribad ligger resterne af et middelalderligt voldsted, ved navn Hjortholm Voldsted. På grund af stejle skrænter og store dybder er rørskoven på vest- og nordbredden relativ smal. På nordsiden af Store Kalv findes dog udstrakt rørskov, der er af stor betydning for fuglelivet omkring søen.

Du kan finde inspiration til vandreture her http://www.vandreturen.dk/furesoe.htm

Fuglelivet omkring Furesø er et kapitel for sig. Om foråret ankommer nattergalen fra vinterkvarteret.Vaserne er kendt for sine mange nattergale, der yngler i Ellesumpens pilekrat. Den toppede lappedykker kan opleves sidst på foråret. Vandriksen høres ofte i yngletiden. Om sommeren kan gøgens kukken høres.

I sommertiden ses også grågæs og skeænder, På søfladen og i rørskoven langs bredden findes også toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, gråand, blishøne, svane, skarv og fiskehejre. Man kan også støde på strandskader, stor præstekrave, rødben, stormmåge og nattergal. Sidst på sommeren kan man være heldig at se en rørsanger, der mader en gøgeunge, der er tre gange større end den selv.

I efteråret kan man opleve fiskeørnen styrtdykke mod vandfladen fra 20-30 meters højde. I oktober er bærbuskene i Vaserne fyldt med flokke af drosler, som for eksempel vindrossel, solsort og sjagger. De har travlt med at få sul på kroppen inden flyveturen sydpå.

Om vinteren høres spætternes trommen overalt i Vaserne. I Vaserne yngler lille og stor flagspætte, som begge er sjældne ynglefugle i Danmark. I Furesøen overvintrer hvert år et sort antal andefugle, især mange troldænder. Stor og lille skallesluger er også vintergæster. Rødhalsen hører til de få fugle, der kan finde på at synge om vinteren. Dens sang høres ofte i skumringen.

Du kan læse mere om fuglelivet og guidede ture her.

Furesøens historie

Furesø er en del af Mølleå-systemet, samt den største sø i dette system. Søen tilføres vand fra Mølleåen, som udspringer i afløbet fra Bastrup sø og løber gennem Farum sø, før den kommer ind i Furesø ved Fiskebæk og løber ud ved Frederiksdal, og videre til Lyngby sø og Bagsværd sø, før den efter 40 km ender i Øresund. Der tilføres vand til Furesø via en kanal fra Vejlesø. Furesøen er på sit dybeste sted 37,7 m og er dermed Danmarks dybeste sø. Dybdemæssigt er søen delt i to. Den østlige del hedder Store Kalv, og har en gennemsnitlig dybde på 2,5 m, hvorimod resten af søen gennemsnitligt er 16,5 m. I den dybe del er søbunden meget kuperet med skrænter, der visse steder falder stejlt 20 m ned. Furesøen hed oprindeligt Fuursø, fra fuur, det gamle navn for træarten fyr. Skovfyrren var – sammen med birketræet – et af de første træer, som kom til Danmark efter istiden, og søen har derfor tidligere været omgivet af en "urskov" af skovfyr.
Sidst opdateret 18. oktober 2017

Kontakt

Idræt og fritid