Plejemetoder i Furesø Kommune

Afgræsning
Valget af plejemetode har stor betydning for resultatet af plejen, altså for det naturindhold, man får på arealet. Naturpleje handler både om at forhindre tilgroning, fjerne næringsstoffer og tilgodese både flora og fauna. Furesø Kommune bruger både høslæt, græsning og afbrænding som naturplejemetoder, alle med succes.
De lysåbne naturtyper overdrev, enge og moser gror til med vedplanter, hvis der ikke finder en konstant forstyrrelse sted – for eksempel regelmæssig afgræsning eller høslæt. Mange af de mest udsatte arter i den danske natur findes på næringsfattige arealer som de nævnte, men det er et generelt problem i Danmark, at der er for meget næring til stede i naturen. Naturpleje handler derfor bl.a. om at forhindre tilgroning med vedplanter og at fjerne næringsstoffer.

Naturpleje handler også om at tilgodese de mange forskellige organismer, som hører hjemme på et givent areal. Biologisk mangfoldighed omfatter alt fra de store pattedyr til insekter og planter, og de svampe og bakterier, som slutter kredsløbet ved at nedbryde organisk materiale. Bestemte plantearter kan være afhængige af bestemte insekter og omvendt, og en kokasse kan indeholde en verden af myldrende liv.

Græsning

Græssende dyr har gennem tiderne været med til at skabe de lysåbne naturtyper som eng og især overdrev. Afgræsning fjerner næringsstoffer fra området, men i et lavere tempo end ved høslæt, fordi dyrene jo ’afsætter’ en del af næringsstofferne på arealet igen. Til gengæld kan afgræsning give et meget varieret naturindhold, og der er ofte træer og buske på afgræssede områder til gavn for fugle og insekter.
De forskellige dyrearter har forskellige måder at bide af vegetationen, og der er derfor stor forskel på naturindholdet på arealer, der afgræsses af forskellige dyrearter.

Mange af Furesø Kommunes naturarealer bliver afgræsset, og kommunen har sit eget dyrehold med både får og kvæg. Fårene bliver bl.a. brugt til bekæmpelse af bjørneklo, og kvæget afgræsser flere kommunale arealer, heriblandt overdrevet ved Kong Volmersvej og eng- og overdrevsarealerne ved Præstesø. Arealerne afgræsses for at fremme arter særligt knyttet til de forskellige naturtyper og for at fjerne næringsstoffer. For at realisere afgræsningen af kommunens områder modtager Furesø Kommune tilskud til pleje af græs- og naturarealer fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Høslæt

Høslæt er, når man høster vegetationen på eng, overdrev eller mose, og laver det til hø. Det omfatter altså både det at slå græsset og at samle det sammen. Når man slår og fjerner høet fra arealet, så fjerner man samtidig næringsstoffer.
Høslæt kan foretages maskinelt, hvilket er velegnet til større, ensartede arealer, eller det kan foretages manuelt med le. At slå med le er især velegnet til mindre arealer, eller arealer med mange buske og træer.

Furesø Kommune har haft stor succes med at benytte høslæt som plejemetode på egne arealer. På Baunesletten syd for Farum Sø bliver de store græsflader slået og høet bruges som vinterfoder for kommunens dyrehold. I Farum Sortemose har kommunen udsat sommerfuglen mørk pletvinge og benytter derfor høslæt for at fremme opvæksten af tvebo baldrian, som mørk pletvinge er afhængig af som værtsplante.

I Storebjerg-området bliver høslæt benyttet som metode til at give sommerfuglen violetrandet ildfugl optimale levevilkår, ligesom metoden fremmer væksten af overdrevsarten hjertegræs. Begge arter er på listen over Furesø Kommunes fokusarter.

Du kan læse mere om græsning og høslæt som plejemetoder på Naturstyrelsens hjemmeside.

Afbrænding

Furesø Kommune forsøger sig med at benytte afbrænding som et alternativ til slåning og afgræsning. Formålet med afbrændingen er at fjerne den visne biomasse, som dækker jordoverfladen, så frø og rødder fra andre plantearter kan vokse op, og afbrænding er en miljøvenlig og billig plejemetode i naturområderne.

På de åbne græsflader på Baunesletten har kommunen brugt modvindsafbrænding for at fremme overdrevsarter på arealet. Denne form for afbrænding foregår mod vinden i retning af brandbæltet. Under afbrændingen bliver temperaturen ved jordoverfladen ikke særlig høj, så skaderne på plante- og dyreliv mindskes mest muligt. Afbrændingen sker efter aftale med kommunens brandinspektør.
Efter at have brugt samme metode på et mindre areal ved Præstesø domineret af buske og små træer, har man allerede året efter observeret flere blomstrende plantearter.

Skovbevoksede områder

I en naturskov får skoven som udgangspunkt lov at udvikle sig med mindst mulig menneskelig indblanding. Ideelt får træerne lov at blive stående til de dør en naturlig død, langsomt henfalder og erstattes af selvsåede træer. Insekter, svampe og mikroorganismer nyder gavn af nedfaldne grene og væltede eller døde træer, der langsomt henfalder i skovbunden. Træer, der udgør en sikkerhedsrisiko, kan beskæres eller fældes.

Netop de gamle, krogede træer med mange hulheder og sprækker udgør ideelle levesteder for trælevende flagermus og andre dyr. Man kan nøjes med at skære kronen bort, og lade stammen stå til henfald. På større træer kan kronen også sprænges væk med dynamit, hvilket giver et mere naturligt udseende til den efterladte stamme – omtrent som var træet blevet ramt af lynet.
Kronesprængning kræver store afstande fra bebyggelse m.m. på grund af sikkerhed. Et af områderne i Furesø Kommune hvor man med fordel kan benytte kronesprængning er på Baunesletten.


Sidst opdateret 20. november 2017

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)