Beskyttede arter (Bilag lV-arter)

På habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttede i hele EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV-arter".

Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det betyder, at der skal tages særligt hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder.

I Furesø Kommune omfatter det Spidssnudet Frø, Stor Vandsalamander, Markfirben, alle flagermusarter, insekterne: Grøn Mosaikguldsmed og Stor Kærguldsmed. Du kan læse om de enkelte arter på Naturstyrelsens hjemmeside.

Projekt til registrering af flagermus

Dværgflagermus. Foto: Carsten Juel

Furesø Kommune indgår i et projekt med Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling om registrering af flagermus. Ved at kende til flagermusens levesteder kan kommunen bedre tage hensyn til flagermus i forbindelse med administration og drift. Du kan læse mere om projektet under ”Relevante filer” nederst på siden.

Kommunen har også etableret mulighed for, at borgerne kan indberette steder, hvor de har set flagermus, på kommunens GIS-kort.

Deltag aktivt i registreringen af flagermus via Furesø Borgertip. Se kort over eksisterende borgerregistreringer her.

Krybdyr og padder i Furesø Kommune

SDL Lacerta agilis 

Alle danske krybdyr og padder er fredet efter Naturbeskyttelsesloven. Markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø er desuden beskyttet af Habitatdirektivet. Det betyder, at dyrene ikke må slås ihjel, og at deres levesteder skal beskyttes.

DN Furesø har i samarbejde med Furesø Kommune startet et projekt til registrering af padder og krybdyr. Kendskabet til udbredelsen af de fredede dyr er helt afgørende for at vi kan passe ordentligt på dem.

Bestemmelse af Padder og Krybdyr

En beskrivelse af de enkelte arter af padder og krybdyr findes på DN Furesøs hjemmeside. Der er kun medtaget de arter, der sandsynligvis kan observeres i kommunen. Beskrivelsen rummer information om artsbestemmelse, levevis, stemme, æg/unger, levesteder og billeder af arten.

Sidst opdateret 22. november 2017

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.