Økologi i Furesø Kommunes Køkkener

I Furesø Kommunes køkkener producerer medarbejderne mad med gennemsnitligt 65 % økologi, og Furesø Kommune har dermed opnået det nationale mål om 60 % økologi i 2020.

Omlægningen fra konventionel produktion af mad er sket på fem år ved at uddanne medarbejderne i køkkenerne, så de har fået den viden, der er nødvendig for at lave økologisk mad indenfor det eksisterende budget.
Økologiprocenten var 17 % i 2013 og er efter fem år 65 %. Medarbejdernes uddannelse er gennemført i 2013 og 2014 for EU-midler bevilget af det daværende Fødevareministerium. Maden, der nu serveres fra Furesø Kommunes køkkener, er lavet af årstidens råvarer, og der bruges dermed mindre kød, flere bælgfrugter, gryn og grønt end tidligere, og maden laves samtidig indenfor de samme budgetter som tidligere.
Omlægningen sker under hensyntagen til borgere med særlige behov, eksempelvis plejecentrene.

Alle køkkentyper er med og herunder ses den gennemsnitlige økologiprocent indenfor de forskellige områder.

Storkøkkener 52 %
Skoler og FFO'er 65 %
Daginstitutioner 90 %
Øvrige 50 %

Se den fulde økologiopgørelse her.
Medtages de private daginstitutioner FFO’er og plejecenter er den samlede økologiprocent 61 %.

Det Økologiske Spisemærke

Økologiprocenterne bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og på den baggrund har 50 køkkener i Furesø Kommune fået tildelt det statskontrollerede Økologiske Spisemærke.

  • I 18 køkkener har de mellem 30 og 60 % økologi, og de dermed har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze.
  • I 18 køkkener har de mellem 60 og 90 % økologi, og de køkkener er tildelt Det Økologiske Spisemærke i sølv.
  • I 14 køkkener har de mellem 90 og 100 % økologi, og de har fået tildelt Det Økologiske Spisemærke i guld.

Furesø Kommunes langsigtede mål er, at alle køkkener har 80 % økologi i 2020, et mål som 31 køkkener allerede har opnået i 1. kvartal 2016. For at holde fast i resultaterne og nå 80 % økologi i 2020 samarbejder Furesø Kommune med omlægningskonsulenterne i Øko ++. Se mere i Miljø og Klimapolitik 2014.

Økologisk Landsforening roser Furesø Kommune

Med omlægningen til 64 % økologi går Furesø Kommune forrest og viser vejen for andre kommuner, der vil være med til at fremme økologi i Danmark – til gavn for vores natur, miljø og dyr. Og selvfølgelig ikke mindst til glæde for de borgere, som får mad, der i højere grad laves fra bunden af gode, rene råvarer uden rester af sprøjtegift” siger Rikke Thorøe Grønning, chefkonsulent for Foodservice, Økologisk Landsforening. Læs mere på okologi.dk

De økologiske spisemærker

Relevante filer

 
Sidst opdateret 24. april 2018

Kontakt


Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)