Daginstitutioner

Storebror hviler hovedet på lillebrors mave.
I Furesø vil vi gerne vise medarbejderne den anerkendelse, de har krav på. Vi har respekt for hinandens faglighed, vi reflekterer over egen praksis og så får vores pædagogiske personale et furesøtillæg for deres indsats.

En indsats, der kan betale sig

I Furesø Kommune belønner vi den pædagogiske indsats med Furesøtillægget, der sikrer tre pensionsgivende trin til alle kommunens pædagoger. For os er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af virkeligheden. Og så har vores medarbejderes engagement i den enkelte stor betydning for barnet og den unges trivsel, udvikling og læring.

Det betyder, at:
Vores pædagogers indsats har betydning for deres egen og andres dagligdag. I kommunens mange daginstitutioner er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i jagten på udvikling.

Vi tegner og fortæller – for fremtidens skyld

I Furesø Kommune har vi fokus på, hvad der gør det gode godt. Hver eneste dag har vi derfor gang i en masse aktiviteter – vi spiller bold på grønne baner, dyrker teater, har warhammer-værksted, tager på cykelture, laver mad over bål og meget mere. Sammen bruger vi tegninger, fortællinger og billeder til at fastholde vores erfaringer. Dokumentation og evaluering er et dagligt redskab, der sammen med refleksionen over egen praksis bringer os videre og gør os i stand til at gøre det gode endnu bedre.

Det betyder, at:
Vores pædagogiske erfaringer bruges til noget. Vores børn og unge kan udvikle sig i en tryg, udviklende og lærerig hverdag. Og så giver vores arbejde os styrke og inspiration til at bryde igennem det berømte gærde – uanset højde!

Vi udvikler os sammen – sprogligt og socialt

I Furesø Kommune har vi sat gang i projektet ’Sprog og Sammenhæng’. Her ser vores medarbejdere tidlig indsats og sprogstimulering som en nøgle til trivsel, læring og udvikling. Derfor møder vores børn og unge udfordring, og de oplever at være en del af de sociale fællesskaber først i institutionen og siden hen i skolen.

Det betyder, at:
Vores børn og unge lærer at være en del af det sociale fællesskab. Vores fokus på sproglige kompetencer gør, at vi kan sikre trivsel, læring og udvikling – også for os selv. Og så oplever vores børn og unge sammenhæng i overgangene fra vuggestue til børnehave og fra til skole og fritidstilbud!

Områdeledelse i Furesø

I Furesø arbejder vi med områdeledelse - dvs. fælles ledelse på 0-5-årsområdet, hvor der er ansat én områdeleder for en række daginstitutioner i et specifikt område. Hver daginstitution udgør således en afdeling under områdelederen. Hver afdeling har sin egen daglige leder, mens områdelederen har det overordnede ansvar.

Læs mere om formålet med områdeledelse via linket til højre.

Sidst opdateret 18. juni 2014

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse
E-mail: dagtilbudogskole@furesoe.dk

Find Center for Dagtilbud og Skole på Krak

 

Relevante links