Trykte medier

Trykte medier dækker i Furesø Kommune over alt lige fra publikationer og annoncer til gratulationskort og medarbejdernes ID-kort. Publikationsdesignet omfatter principper for alle typer af publikationer - både de publikationer, der produceres og trykkes inhouse, dvs. internt i kommunen, og de publikationer, der produceres og trykkes professionelt uden for kommunen.

Alle medarbejdere i Furesø har fri adgang via Word til inhouse-skabelonerne. Skabelonerne sikrer korrekt placering af byvåben, adresseoplysninger m.m. Læs mere under Inhouse produktion.

Retningslinjer for design 

For alle trykte medier (med undtagelse af ID-kort) gælder, at byvåbnet placeres på forsiden i nederste venstre hjørne. Angivelse af forvaltning eller institution samt overskrift placeres øverst til venstre. 

På bagsiden i nederste venstre hjørne placeres afsenderoplysninger. Efter behov kan der gøres brug af et tekstfelt på bagsiden, som flugter med overskriftens placering på forsiden. 

Formater og papirkvaliteter

Publikationerne kan udarbejdes i formaterne A4, A5 og M65. Det anbefales, at følgende papirkvaliteter anvendes til de trykte medier: 

  • Galerie Art Silk (bestrøget)
  • Micha Matt (ubestrøget)
  • New Gemini (1/s bestrøget)

Til inhouse produktioner anbefales papirtypen Opti Image.



Sidst opdateret 09. maj 2017

Kontakt

Kommunikation

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4012

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Relevante links