Farverige Furesø 2016

Farverige Furesø
Furesøs Integrationsråd inviterede igen i år til FARVERIGE FURESØ lørdag d. 10. september 2014 kl. 11 - 14. Alle kunne komme og smag på mad fra mange forskellige kontinenter. Der var mad og kaffe fra Tyrkiet og egnsretter fra Somalia, Eritrea, Syrien, Indien, Tyrkiet, Kina, Marokko samt æblekage fra Danmark. Der blev lavet en masse underholdning til både børn og voksne.

Lørdag den 10. september 2016 fra kl. 11-14 blev der sat kulør på Furesø Kommune for at hylde mangfoldigheden. Årets store kulturelle arrangement ”Farverige Furesø” løb nemlig af stablen igen i år i kulturhuset i Farum. Dagen forløb i højt humør med mere end 3.500 gæster.

Traditionen tro var det borgmesteren Ole Bondo Christensen, der sammen med formanden for Integrationsrådet, Neslihan Diksan åbnede festivalen.

Det var syvende gang, at Farverige Furesø fandt sted. Der var et hav af smagsfulde oplevelser, da der ligesom de foregående år også var festlige boder med gratis smagsprøver fra nærmest alle verdenshjørner. Der var blandt andet mad fra bl.a. Kina, Syrien, Somalia, Eritrea, Marokko, Indien, Tyrkiet samt æblekage fra Danmark.                         

 

Alle var sikret en oplevelse efter egen smag. I løbet af lørdagen underholdte Balkan-dansegruppen Crihalma iført flotte dragter med autentiske danse fra balkanområdet. Bilal Irshed Trio spillede mellemøstlig musik, og ballonmanden Lars Lottrup optrådte med balloner og ethjulede cykler, inden han lod sig sluge af en megaballon.

Midt på dagen blev den årlige Integrationspris overrakt af formanden. Det var også Neslihan Diksan, der som formand fik æren at uddele den årlige Integrationspris. Integrationsrådet har modtaget mange indstillinger på kandidater til integrationsprisen. I år gik prisen til Lars Hansen fra enkeltmandsvirksomheden Cambium. Virksomheden udarbejder plankeborde, bænke og andre unikke træmøbler af de bedste træsorter, og de følger træet fra fældning til det færdige bord.

Lars Hansen havde taget en syrisk flygtning, Ali Rasoul, ind i sin virksomhed. Han har dedikeret meget af sin tid på at oplære Ali i at tale dansk, i dansk kultur samt oplæring i møbelsnedkerfaget. Integrationsrådet har lagde vægt på, at Lars Hansen er et fantastisk forbillede for, hvordan erhvervslivet kan få livet til at give mening for en person i en tid fyldt med store omvæltninger.

Selve integrationsprisen var et fotografi af Mogens Elgaard, der i øjeblikket udstiller sine fantastiske fotos af den nedrivningsdømte Fuglebækgård i Farum Kulturhus.

 

Integrationsrådet sender en stor tak de frivillige kræfter og andre samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af arrangementet.

 

Sidst opdateret 28. september 2016

Kontakt

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14

For pressen
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.