Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Furesø

To børn med en ælling
Foto: Colourbox
Her finder du Furesø Kommunes kvalitetsrapport 2016-2017 på dagtilbudsområdet.

Hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Formålet med kvalitetsrapporten er at synliggøre kvaliteten i kommunens dagtilbud og skabe et fundament for prioriteringer og fremadrettet udvikling.

Kvalitetsrapporten har været til kommentering i områdebestyrelserne. Efter kommenteringen og ud fra det samlede datamateriale

Ud fra det samlede datamateriale i kvalitetsrapporten anbefales følgende pædagogiske indsatsområder på dagtilbudsområdet de næste to år:

  • Børnenes sproglige udvikling, herunder styrkelse af de fagprofessionelles arbejde med det sproglige læringsmiljø: I Furesø placerer 13 – 14 % af en årgang sig i fokuseret eller særlig indsats ved 3-årsvurderingen.
    Målet er: At ud af de børn, der ved 3-årsvurderingen havde behov for fokuseret eller særlig indsats, er det mere end halvdelen, der ved sprogvurderingen før skolestart, alene har brug for en generel sprogindsats. Det svarer til, at 50 % af børnene har profiteret af den gennemførte indsats for at styrke barnets sprog. For de børn, der fortsat placerer sig i fokuseret eller særlig indsatsgruppe, bliver deres individuelle handleplan kvalificeret med nye indsatser, der kan støtte børnenes sproglige udvikling bedst muligt ved overgangen fra dagtilbud til skole.

 

  • Børns oplevelse af, at de lærer sig noget:
    Målet er: At alle børn oplever at lære noget og, at de bliver opmærksomme på egen progression. Målet dokumenteres af medarbejderne sammen med børnene. Dokumentationen formidles til barnets forældre. At formidle dokumentation af et barns læring til barnets forældre, vil dels kunne støtte barnet i at bruge sine nye kompetencer i andre kontekster, fx i hjemmet. Dels vil det styrke en dialog imellem medarbejdere og forældre, - en dialog, der har fokus på barnets læring i dagtilbuddet, og hvordan forældrene kan støtte op om barnets læring også i hjemmet.

 

Kvalitetsrapporten finder du nederst på siden.

Sidst opdateret 02. februar 2017

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)