Topbillede med græs gif

De Utrolige År (DUÅ) - et forældrekursus

De Utrolige År (DUÅ) er et kursus for forældre, der gerne vil styrke deres børns sociale- og følelsesmæssige udvikling samt forebygge og reducere konflikter og adfærdsvanskeligheder.
Er du forælder til ét – eller flere – børn i alderen 1-8 år, og oplever du tit, at tingene kører af sporet med mange konflikter, råb og skrig? Så kan du og din familie måske have glæde af ”De utrolige år”.

Hvad er De Utrolige År?

"De utrolige år” (DUÅ) er et kursus til forældre, som gerne vil styrke deres børns sociale- og følelsesmæssige udvikling samt forebygge og reducere konflikter og adfærdsvanskeligheder. Programmet er oprindeligt udviklet i USA og benyttes i mange forskellige lande, herunder Danmark.

I Furesø Kommune tilbyder vi programmet til forældre med børn i alderen 1-3 åg og 3-8 år.

Hvem kan deltage? 

Kurset er for forældre som ønsker redskaber til at styrke deres børns evne til at samarbejde, løse konflikter og håndterer sociale og følelses-mæssige udfordringer.

Mange forældre oplever udfordringer i forhold til opdragelse og forældrerollen:

  • Hvordan får vi færre konflikter med vores børn?

  • Hvordan får vi vores børn til at samarbejde omkring sengetid, ved middagsbordet, ved indkøb osv.

Børn med udviklingshæmning eller autisme falder ikke indenfor målgruppen

Måske oplever I at have et barn, som…

  • … får voldsomme vredesudbrud
  • … trækker sig fra legerelationer
  • … virker utrygt og har svært ved at lege med andre børn og ender i mange konflikter

Hvad får I som forældre ud af DUÅ?

DUÅ-kurset giver dig redskaber og kompetencer i forhold til at:

  • Styrke dit barns sociale og følelsesmæssige kompetencer

  • Styrke dit barn i at være selvhjulpen og selvstændig

  • Styrke dit barns muligheder og forudsætninger for indlæring og skolegang

Udgangspunktet er, at du som forældre kender dit barn bedst, og at det er dig, som bedst kan hjælpe barnet på vej.  Vi har fokus på, hvordan du ved at fremme dit barns positive adfærd kan minimere den negative. Samtidig styrkes dit barns selvværd og selvtillid.

Du vil blandt andet arbejde med:

• Læring gennem leg med barnet

• Anerkendelse, ros og små belønninger

• Støtte af barnets sproglige og følelsesmæssige kompetencer

• Forudsigelige rutiner

• Grænsesætning, effektive beskeder og konfliktløsning

Gruppen har to gruppeledere, som er uddannet i DUÅ og har stor erfaring fra dagligt arbejde med børn og familier. Programmet er praktisk orienteret med videoklip, diskussion, udveksling af erfaringer, øvelser og hjemmeopgaver.

Det siger et forældrepar om kurset:

”Det har virkelig givet os, den der værktøjskasse, så vi kan hæve os op og sige: Hvad var det lige, der foregik, og hvad kan man gøre bedre næste gang?”. Læs andre forældres citater her.

Næste kursus

Vi starter nye hold igen i maj 2017 

Kurset for forældre med børn i alderen 1-3 år - forløber over 10 gange.

Kurset for forældre med børn i alderen 3-8 år -forløber over 18 gange.

Kurset afholdes på Solhøj, Kirke Værløsevej 54, 3500 Værløse.

Tilbuddet er både for forældrepar og enlige forældre. Er du enlig, er det en fordel at tage en med.

Yderligere info og henvisning 

Ønsker du at høre mere om DUÅ kan du kontakte en af gruppelederne - se kontaktboks til højre

Ønsker du at blive henvist til DUÅ, skal du kontakte skolesocialrådgiver i det område, hvor dit barn går i institution eller skole. Se oversigten herunder. 

Du kan også læse mere om DUÅ på Socialstyrelsen:  http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder/dua


 
Sidst opdateret 04. oktober 2017

» Kontakt

De Utrolige År (DUÅ)

Familiehuset Solhøj
Kirkeværløsevej 54
3500 Værløse

Forældre med 1-3-årige børn:

Lisbeth Jørgensen 7216 4459

Hanne Lindhardt 7216 4357

Forældre med 3-8-årige børn:

Gitte L. Stephensen 7216 5077

Charlotte L. Jensen 7216 5092



/Institutioner/familiehus/DeUtroligeAar
Download Adobe Reader
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.