Erhvervsforside

Spørgsmål og svar om NemHandel

Her kan du finde oftest stillet spørgsmål og svar vedrørende overgangen til NemHandel.

Hvilke tekniske konsekvenser har den nye bekendtgørelse for den enkelte virksomhed?

Virksomhederne har siden 01-12-2010 været forpligtiget til at sende fakturaer i OIOUBL-format til offentlige kunder. Det er et krav, at virksomheden kan sende dokumenterne faktura og kreditnota, og at de overholder transportstandarden OIORASP, når de sendes.

Skal man være opkoblet på VANS-netværket?

Nej, med NemHandel der ikke noget krav om, at man skal anvende VANS-netværket. NemHandel gør det muligt at sende fakturaer gratis og sikkert over internettet, men man kan som virksomhed godt vælge at lade en VANS-operatør stå for sin forsendelse til NemHandel.

Gratis fakturablanket

Der findes en gratis fakturablanket på virk.dk, der overholder standarderne for NemHandel.

Kan man stadig bruge et Læs Ind-bureau?

Ja, Læs Ind-bureauerne danner også fakturaer i korrekt format. Man skal dog være opmærksom på, at kravene til den indkomne faktura er højere, fordi formatet stiller flere krav til en faktura. Læs Ind-bureauerne kan fortælle mere om disse krav.

Hvad er NemHandelsregisteret?

NemHandelsregisteret er et register over bl.a. EAN-lokationsnumre. Alle myndigheder skal være registreret i NemHandels-registeret, så afsenderen af et dokument dels kan få oplyst, hvor dokumentet skal sendes hen, dels kan afgøre hvilke dokumenttyper, myndigheden kan modtage.

Som virksomhed behøver du kun at være registreret, hvis du ønsker at modtage NemHandels-dokumenter.

Sidst opdateret 13. april 2015

Kontakt

Regnskab og Digitalisering

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4550

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)