Erhvervsforside

Klassificering af byjord

I mange byområder, typisk de ældre, er jorden lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Diffus jordforurening er opstået gennem længere tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige kilder, f. eks bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv. På den baggrund er det ved lov besluttet, at byzonen fra den 1. januar 2008 er klassificeret som lettere forurenet (kaldet områdeklassificering) og flytning af jord fra ejendomme i byzonen skal anmeldes til kommunen. I pjecen En hverdag med jord i - byen kan du se, hvad det indebærer at bo på lettere forurenet jord og hvilke forholdsregler du bør tage.

Hensigten med at udpege og klassificere de lettere forurenede områder er for det første for at undgå, at lettere forurenet jord bliver kørt til deponering eller genanvendelse på arealer, der ikke er forurenet. For det andet betyder områdeklassificeringen, at kommunen får mulighed for at målrette den generelle rådgivning om at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Da det ikke er givet, at al jord indenfor byzonen er lettere forurenet, kan kommunen undtage områder fra klassificeringen, hvis kommunen vurderer, at større, sammenhængende områder i byzonen ikke er lettere forurenede. Omvendt kan kommunen inddrage områder i klassificeringen, hvis kommunen vurderer, at større, sammenhængende områder uden for byzonen er lettere forurenede.

Furesø Kommune har i mange år været en landkommune bestående af skov, sø og mose samt nogle få mindre landsbyer med tilhørende marker. Først i slutningen af 1950’erne blev der etableret industri i kommunen, hvorefter byudviklingen gik stærkt.

Ud fra lokalhistorisk kendskab til områderne har Furesø Kommune justeret størrelsen af de områdeklassificerede områder, så de svarer til de områder, hvor jorden efter den foreliggende viden vurderes at være lettere forurenet.

Områdeklassificeringen vedrører ikke regionernes kortlægning af jordforureninger, da kortlægninger kun foretages af forureninger, der har en koncentration, der overstiger definitionen på lettere forurenet jord. Kortlagte arealer vil fortsat være kortlagte, også uden for de områdeklassificerede områder.

Undtagelser fra områdeklassificering trådte i kraft den 18. april 2008

På vedlagte kort over områdeklassificeringen kan du se om din ejendom er omfattet er områdeklassificeringen. På kortet kan du også se hvilke områder, der er undtaget fra klassificeringen. Undtagelserne trådte i kraft den 18. april 2008 samtidig med at Furesø Kommunes "Regulativ for jordstyring" trådte i kraft.


Sidst opdateret 13. oktober 2015

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.