Erhvervsforside

Information om ny og mere detaljeret registrering af erhvervsejendomme i BBR

SKAT - BBR
Ejere og administratorer af erhvervsejendomme får brev fra SKAT.
Frem til oktober 2018 sender SKAT breve til ejere og administratorer af erhvervsejendomme i hele landet. Det sker for at indsamle nye og mere detaljerede oplysninger om erhvervsejendomme til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

BBR Erhvervsservice
For at hjælpe ejere og administratorer med registreringen af oplysninger om deres erhvervsejendomme, har SKAT etableret BBR Erhvervsservice, der hjælper til med registreringen.
Er du ejer eller administrator af en eller flere erhvervsejendomme, skal du ikke selv foretage dig noget, før du får et brev fra BBR Erhvervsservice i SKAT eller får en ny BBR-meddelelse.

Hvad skal oplysningerne bruges til?
De oplysninger, der bliver registreret i BBR, kan blive brugt som en del af grundlaget for den fremtidige ejendomsvurdering af erhvervsejendomme.

BBR bruges i mange sammenhænge
Oplysningerne i BBR bruges både af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.
Ejere og administratorer af erhvervsejendomme bruger oplysningerne fra BBR i forbindelse med indgåelse af nye erhvervslejemål og salg af ejendomme.

Har du fået brev fra SKAT vedrørende registrering af erhvervsejendomme i BBR, kan du kontakte BBR Erhvervsservice i SKAT på tlf. 72 22 28 47.

For yderligere vejledning se SKATs hjemmeside www.skat.dk/bbr


SKATs registrering af nye og mere detaljerede oplysninger i BBR om erhvervsejendomme berører ca. 250.000 ejere og administratorer i hele landet – de har tilsammen ca. 730.000 erhvervsbygninger.

Hvornår foregår registreringen?
SKAT gennemfører indsamlingen af oplysninger i perioden november 2016 til oktober 2018.

Ajourføring
SKAT står for kontakten til ejere og administratorer i forbindelse med indsamlingen af de nye og mere detaljerede oplysninger om erhvervsejendomme. Ajourføringen af oplysninger i BBR sker herefter i kommunen, hvor erhvervsejendommene ligger. Når ajourføringen er gennemført får ejer eller administrator en opdateret BBR-meddelelse.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 20. september 2017

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)