Erhvervsforside

Hvilken virksomhed er mest socialt ansvarlig i 2017?

Furesø Kommune vil sammen med kommunens Advisory Board hylde virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar i 2017.
Den mest socialt ansvarlige virksomhed i løbet af 2017, vil modtage en pris på Furesø kommunes årlige nytårskur for erhvervslivet.

Det gør en forskel

Virkningen af at tage et socialt ansvar skal ses i den store sammenhæng og det skal gøre en forskel for både den enkelte borger, virksomheden, Furesø Kommune og samfundet.

Det kan være med til at styrke virksomhedernes image og konkurrenceevne at tage et socialt ansvar og det har betydning for nye samarbejdspartnere, investorer, lokalsamfund, myndigheder og medarbejdere. Samtidig ved kommunen, at arbejdskraften bliver sparsom de kommende år, så ved at åbne op for rummelig rekruttering og sætte social ansvarlighed på dagordenen, er man også med til at sikre arbejdsstyrken i fremtiden.

Initiativet er et supplement til den partnerskabsaftale, som kommunen har indgået med den lokale industriforening og den lokale erhvervsforening om at skabe flere arbejdspladser i Furesø. Som kvittering for aftalen har kommunen sænket dækningsafgiften.

Pris for særlige sociale indsatser

I slutningen af året vil seks udvalgte virksomheder - der har gjort en særlig og bemærkelsesværdig indsats modtage en pris på Furesø Kommunens årlige Nytårskur med erhvervslivet. Vinderen vil blive nomineret af Advisory Board og udpeget af Beskæftigelse- og Erhvervsudvalget.

Ved spørgsmål er I velkommen til at kontakte virksomhedskonsulent Anette Smith Ridder på tlf.: 72165323, e-mail:asri@furesoe.dk

Læs mere om vinderen af CSR prisen 2016

 

Sidst opdateret 13. januar 2017

Kontakt

Furesø Jobcenter

Rådhustorvet 1
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Find Furesø Jobcenter på Krak

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14