Digital signatur
Har du en digital signatur?
Mød os på nettet
På vores hjemmeside og mange andre steder er der adgang til mange offentlige ydelser. Du kan for eksempel ordne flytning, bestille sundhedskort, skifte læge, skrive dit barn op til institutionsplads, se en eventuel sygehusjournal. Men mange ydelser kræver en digital signatur for at du kan identificere dig og få vist personlige oplysninger - og det gør du med den digitale signatur. selvbetjeningsydelse.
Signaturen er gratis
Det er gratis at få en digital signatur, og du kan selv bestille en digital signatur i løbet af få minutter eller vi kan hjælpe dig, hvis du kommer til biblioteket eller Borgerservice. Du skal være fyldt 15 år og have et CPR-nummer for at få en digital signatur.
Det kan du bruge Digital Signatur til
Hvornår har du brug for Digital Signatur?
- vil bruge en selvbetjeningsløsning, der kræver personlig identifikation
- vil sende en ansøgning, anmeldelse eller erklæring til kommunen elektronisk
- sende en e-mail med juridisk gyldig underskrift
- sende en e-mail, som indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger (fx cpr-nummer, helbredsoplysninger eller lignende)
Hvor kan du bruge Digital Signatur?
Du kan bruge Digital Signatur i kommunikationen med kommunen - men du kan også bruge den en række andre steder, fx borger.dk, sundhed.dk, skat.dk, pensionsselskaber, Sygeforsikringen Danmark, Feriekonto, Klasselotteriet og meget mere.
Få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket
- til at oprette en
digital signatur eller du kan selv bestille en signatur
her.
Support til digital signatur
Videnskabsministeriet har givet danID opgaven med at vedligeholde og udvikle digital signatur og står også for hjælp og support til borgere • Support til digital signatur.
Få en usb-nøgle - og en mobil digital signatur
Har du brug for en mobil digital signatur er du velkommen, når du har fået brevet med installationskode fra Digital signatur (DanID). Når du henvender dig, skal du huske identifikation i form af både et sundhedskort og pas/kørekort.
Selvbetjening med mobil digital signatur
Den mobile digitale signatur fungerer som en almindelig digital signatur. Forskellen er blot, at du har den liggende på en USB-nøgle og kan bruge den på flere computere.
Selvbetjening med mobil digital signatur er mere fleksibelt, men virker ellers præcis som den almindelige digitale signatur. Forskellen er, at du kan bruge den mobile signatur på flere computere. Signaturen ligger på en USB-nøgle. USB-nøglen kan du bruge til computere, der har en USB-port, hvilket stort set alle computere har. Derfor kan du for eksempel tjekke dit barns placering på ventelisten til vuggestuen eller melde din flytning fra en computer på arbejdet, biblioteket eller hos en bekendt.
Sådan bruger du den mobile signatur
Når du logger på en selvbetjeningsløsning med en mobil digital signatur, skal du vælge ”Log på med Digital Signatur – cd-kort /USB-nøgle".
Kig forbi Borgerservice eller biblioteket
- og få oprettet en digital signatur
Sidst opdateret 09. november 2009