Separation og skilsmisse
For at sætte en skilsmissesag i gang skal man søge om separation eller skilsmisse hos sin statsforvaltning.
En ægtefælle eller registreret partner har ret til separation, hvis man ikke mener, at man kan fortsætte samlivet. Efter ½ eller 1 års separation, kan man blive skilt.
I visse situationer er der også mulighed for at blive skilt uden forudgående separation. Dette er bl.a. tilfældet ved utroskab, eller hvis man har levet adskilt de sidste to år på grund af uoverensstemmelser.
Statsamtet kan meddele bevilling til separation og skilsmisse.
Du kan få et ansøgningsskema ved at henvende dig direkte til Statsforvaltning Hovedstaden eller i Borgerservice.
Du kan også hente yderligere information på Familiestyrelsens hjemmeside eller borger.dk.
Sidst opdateret 24. juli 2010