Dødsfald
Sker et dødsfald her i landet, eller i udlandet, har du mulighed for at få råd og vejledning, der kan støtte og hjælpe dig.
Anmeldelse af dødsfald
Du skal anmelde dødsfaldet til sognepræsten eller kordegnekontoret i den afdødes bopælssogn senest to hverdage efter dødsfaldet. Det gør du via en blanket til dødsanmeldelse, som fås på kirkekontoret, sygehuset, egen læge, bedemand eller
borger.dk.
Begravelse
Du skal kontakte kordegnekontoret i den afdødes bopælssogn, uanset om begravelsen skal være kirkelig eller ej.
Kordegnen hjælper dig med at ordne alle papirer til skifteret, begravelseshjælp m.m.
Kommunen kan yde tilskud til begravelse. Se flere informationer om
begravelseshjælp.
Bedemand
Det er en god ide, at kontakte en bedemand hurtigt. Bedemanden kan hjælpe dig med alt det praktiske i forbindelse med begravelsen. Mange pårørende vælger at bruge en bedemand. Bedemanden er uddannet til - på de pårørendes vegne - at tage sig af det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Du kan finde adresser på bedemænd i vejviseren fx på
Eniro.
Dødsfald i udlandet
Sker et dødsfald i udlandet, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest. Herefter skal den danske ambassade eller konsulat kontaktes. Ambassaden eller konsulatet kan hjælpe med råd og vejledning i forbindelse med eventuel hjemtransport af kiste eller urne.
Yderligere information
Læs mere om
anmeldelse af dødsfald og find kirkekontor/sogn på borger.dk.
Sidst opdateret 24. juli 2010