Topbillede til fanebladet borger

En god faglig uddannelse kræver gode lære- og praktikpladser

I Furesø er der gode muligheder for et lærerigt praktikophold på nogle af kommunens mange spændende virksomheder. En partnerskabsaftale mellem Furesø Kommune, erhvervsskoler og erhvervsliv har nemlig åbnet op for, at du som elev på Campus Furesø kan fortsætte dit uddannelse med et lokalt praktikforløb.

Bag aftalen står Furesø Kommune, TEC (Technical Education Copenhagen), Knord, Erhvervsskolen Nordsjælland, SOPU (Sundhed, omsorg og pædagogik), UU Sjælsø, Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri.

Parterne mødes to gange årligt – første gang ved studiestart i august 2017, hvor der bliver lavet en aktivitetsplan med udgangspunkt i en række initiativer: 

  • Eleverne i Campus Furesøs erhvervsrettede 10. klasser udfylder en elevprofil. Erhvervsskolerne har ansvaret for at formidle elevprofilerne til Furesø Kommune, Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri. Disse tre parter videreformidler til virksomhederne i Furesø Kommune med opfordring til at tage praktikanter og lærlinge. 
  • Virksomhederne i kommunen opfordres til at deltage i fælles arrangementer på erhvervsskolerne, hvor fx det lokale erhvervsliv, UU Sjælsø, folkeskolelærere og de unge deltager.
  • Ved udbud af bygge- og anlægsopgaver formidles kontakt til erhvervsskolerne, jobcenteret og UU Sjælsø, når en virksomhed vinder udbud, hvor en eller flere erhvervsfaglige uddannelser er relevante. Erhvervsskolernes praktikcentre og jobcenteret kontakter herefter virksomheden med henblik på etablering af jobs og lære- og praktikpladser. 

Læs mere i pressemeddelelsen:  Aftale på plads: Lære- og praktikpladser til Furesøs unge


Sidst opdateret 10. februar 2017

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)