SSP
Hvis du vil i kontakt med SSP (samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi) kan du kontakte Furesø Kommunes SSP-konsulent.
Om SSP-Furesø
Gennem det aktuelle SSP-samarbejde, finder man en række forskellige faggrupper, der har det fælles afsæt, at arbejde sammen om at forebygge kriminalitet, mistrivsel og misbrug blandt de større børn og unge.
SSP-Furesø er et lokalt samarbejde mellem Socialforvaltningen, (Center for Børn & familie), Skolerne (Center for Skole og dagtilbud), Kultur- og Fritidsforvaltningen, Jobcenter & Ydelse, Kriminalforsorgen samt Nordsjællands Politi.
SSP's mål er at forebygge mistrivsel og risikoadfærd blandt de større børn og unge, i forhold til kriminalitet, misbrug eller anden utilsigtet adfærd i alderen 13-25 år. Intentionerne er at medvirke til at nedbringe antallet af unge i alderen 13-25 år, der begår alvorlig kriminalitet eller etablere sig i uhensigtsmæssige grupperinger. For at indfri dette mål, arbejder mange medarbejdere, eksempelvis skolelærere, klubmedarbejdere, politifolk, social- og gadeplansmedarbejdere, medarbejdere fra kulturinstitutioner m.fl. I Furesø Kommune er der herudover etableret et SSP+ samarbejde, målrettet unge mellem18-25 år, som har begået gentagen eller personfarlig kriminalitet og har brug for en koordineret indsats for at komme ud af kriminalitet og mistrivsel.
SSP-Furesø arbejder ud fra fire forskellige indsatstyper:
Individorienterede indsatser:
•Enkeltsagskoncept for den enkelte unge i alderen 13-18 år der udviser bekymrende adfærd eller begår kriminalitet
•SSP+ indsats for voksne i alderen 18-25 år
Indsatser for grupper:
•Lokal indsats for kriminelle/kriminalitetstruede ungegrupperinger i alderen 13-18 år
•Indsatser rettet mod grupper af 18-25 årige
Generelle indsatser:
•Boligsociale indsatser på tværs, med konkrete forebyggende indsatser og tiltag (f.eks. ved kampagner og aktuelle beskæftigelsestiltag)
Tværfaglige og tværsektorielle indsatser:
Samarbejde med andre aktører, samarbejdspartnere hvor der er fælles snitflader og som har kontakt til unge i målgruppen.
Beredskab:
Gadeplanteamet - opsøgende medarbejdere
Konfliktmægling mellem grupperinger, enkeltpersoner eller i forhold til øvrige konfliktsituationer
Lokale og bydækkende akutindsatser ved uroligheder der involverer unge
Sidst opdateret 17. januar 2018