Topbillede til fanebladet borger

Lænderyg træning og undervisning

Lænderyg
Hvis du for nyligt har fået konstateret lænderygsmerter, og går i et forløb hos din læge, kan du have mulighed for at tage del i et forløb, hvor du lærer at forebygge lænderygsmerter og håndtere smerter, så lænderygsmerterne ikke bliver kroniske.

Furesø Kommune har en række tilbud til borgere med lænderygsmerter, der skal hjælpe dig til at få en bedre hverdag. Tilbuddene er en del af dit behandlingsforløb, og du skal henvises fra din læge eller hospitalet (henvisningsguides til sundhedsprofessionelle nederst på siden).

Efter henvisning sammensætter vi et tilbud ved en indledende samtale og forundersøgelse. Kontakt Genoptræningscenteret for at høre nærmere.

Tilbuddet kan indeholde:

Motionsvejledning

Her får du inspiration og gode råd til, hvordan du kan bevæge dig mere i hverdagen, selvom du har ondt i ryggen. Det er nemlig rigtig vigtigt, at du fortsat har en aktiv hverdag. Få hjælp til at finde et motionstilbud, der passer til dig. Fysioterapeuten kan også tage højde for evt. andre sygdomme.
 

Rygtræning

Her træner du målrettet på et hold med instruktion med henblik på at forbedre din styrke og stabilitet. Dit træningsforløb vil typisk vare 8-9 uger, 2 x ugentligt.

Rygkursus

I forbindelse med træning er der nogle gange undervisning, hvor du vil få mere viden om din situation og behandling. Du lærer blandt andet, hvordan du kan håndtere smerterne i dagligdagen, og hvordan du bør forholde dig til rygsmerterne.

Kostvejledning

Hvis du er overvægtig, har du mulighed for at få individuel kostvejledning hos kommunens ernæringsvejleder. Der fokuseres blandt andet på at få omlagt mad- måltidsvaner samt bevægelsesvaner, og du vil få indsigt i kostens betydning for trivsel. Henvisning skal ske via egen læge eller ryg-teamet. Læs mere om kostvejledning.

 

Øvrige tilbud i kommunen

Socialrådgivning

Du kan altid henvende dig i Jobcenteret og få vejledning om din jobsituation, sygedagpenge, fleksjob og lignende. Læs mere om Jobcenteret.

Hjælp til rygestop

Hvis du ryger, og har mod på at stoppe, kan du få hjælp til rygestop på et rygestopkursus. Læs mere om rygestopkurser.

Hvad kan jeg selv gøre?

Vi anbefaler dig at holde dig i gang med almindelige dagligdags aktiviteter, og så vidt muligt genoptage dit vanlige arbejde. Undgå at lade dig styre af dine smerter, hvis du kan, og prøv på ikke at være bange for at lave bestemte aktiviteter.

Sidst opdateret 31. maj 2017

Kontakt

Genoptræningscenteret

Paltholmterrasserne 47, st.
3520 Farum

Tlf. 7235 5780
Bedste træffetid kl. 8 – 12
Skriv til os via Digital Post


Find Genoptræningscenteret på Google Maps 

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.