Topbillede til fanebladet borger

Hvad med mine børn?

Far og søn ude at fiske
Furesø Kommune vil gerne hjælpe dig, som har et overforbrug af alkohol, med at tackle dine største bekymringer, herunder dine bekymringer i forhold til dine børn.

Hvordan påvirker mine alkoholvaner mine børn?

Du vil dine børn det bedste og elsker dem, derfor skal du vide, at hvis du har et alkoholmisbrug kan det påvirke din familie og skabe forskellige udfordringer hos dem.

Dine børn kan mærke og fornemme, at der er nogle ting, som ikke bliver sagt eller om ting ikke er, som de skal være. Dette skaber utryghed hos børnene og kan lede til dårligt selvværd. 

Det kan være at du forsøger at skjule dine problemer for dine børn og/eller din partner – men chancen for, at de allerede ved det, er stor.

Derfor er det vigtigt, at du får tacklet dit alkoholmisbrug og får talt med din familie – og i begge disse tilfælde kan Furesø Kommune være hjælpsomme.

Signaler du skal være opmærksom på hos dine børn

En familie belastet af alkoholmisbrug påvirker hele familien, også børnene. Det er ikke alle børn, som viser tegn på, at de har udfordringer eller oplever svære følelser. Læs mere om signaler hos børn der belastet af et alkoholproblem i familien

Særlige tilfælde

I nogle få tilfælde hvor børnene har fået voldsomme oplevelser og har meget svære følelser forbundet med at håndtere dit alkoholmisbrug – kan det forekomme at Furesø Kommune laver en såkaldt ”underretning” – det vil sige, at sagsbehandleren skriver hvad dennes bekymring er. Herfra findes der så en løsning, som har til formål at støtte og hjælpe dine børn og dig.

Hvordan kan Furesø Kommune hjælpe min familie?

• Få hjælp til at tale om alkoholmisbruget
• Gode råd og støtte til familien
• Rådgivning, coaching og behandling til dig med et alkoholmisbrug, evt. sammen med din familie.

Hvad kan jeg gøre?

Step 1: Kontakt Furesø Kommune og få hjælp til alkoholbehandling 
Step 2: Få støtte fra kommunen eller andre til at tale med familien om dine udfordringer
Step 3: Omfavn dine børns behov og lyt til deres problemer. Fortæl dine børn, at det ikke er deres ansvar, at du har et alkoholproblem

Yderligere informationer:

Sundhedsstyrelsen pjece: ”Når forældre drikker for meget” 

Sundhedsstyrelsen: ”For partneren”

Sundhedsstyrelsen: "For den voksne der drikker"
Sidst opdateret 16. oktober 2017

Kontakt

Vejledningstelefon

Stiager 2
3500 Værløse

Tlf.  7216 4230