Topbillede til fanebladet borger

Har du eller en af dine nærmeste været faldet?

Furesø Kommune har et tilbud til dig, der er over 65 år, der har været faldet og er i risiko for at falde igen.

Er du i risiko for at falde?

Er du fyldt 65 år og har været faldet? Og kan du svare ”Ja” til mindst et af nedenstående spørgsmål, anbefaler vi, at du bliver undersøgt:

  • Har du dagligt gang- og balanceproblemer?
  • Har du haft bevidsthedstab i forbindelse med et fald?
  • Har du haft andre fald inden for det seneste år?
  • Lider du af svimmelhed?
  • Har du haft brud i forbindelse med fald?

Du er velkommen til at kontakte Furesø Kommune, hvis du ønsker hjælp til at forebygge fald ved sundhedsfagligt personale.
I vil sammen planlægge et besøg i dit hjem, hvor der i fællesskab afdækkes om der kan gøres yderligere for at begrænse din risiko for at falde. Det kan f.eks. være:

  • Forhold, der har betydning for din livskvalitet: Mad, drikke, motion og vedligeholdelse af kroppens funktioner.
  • Samtale om den medicin, du tager.
  • Gennemgang af din bolig og evt. hjælpemidler.
  • Screening af din underkrops styrke for at undersøge behov for vedligeholdelsestræning og hverdagsøvelser.

Besøget varer en times tid og kræver ingen henvisning fra din læge.

Årsager til fald

Hvis du er faldet flere gange, er det vigtigt, at du bliver undersøgt for årsagerne til dine fald. Langt de fleste mennesker med gentagne fald har flere samtidige såkaldte risikofaktorer. Det er muligt at gøre noget ved de fleste faktorer, så risikoen for at falde igen bliver mindre.

Svækket muskelstyrke og ringe balance er ofte udløsende faktorer for det at falde. Livskvaliteten er afhængig af den fysiske formåen, af det at kunne bevæge sig og bevare sin muskelstyrke. Fald kan undgås ved at tage få og enkle forholdsregler (link til underside/pjece).

Nogle fald er hændelige uheld som fx at snuble eller glide på ujævne fortove og glatte gulve. Sker det tit, kan det være balancen, det er galt med og det bør undersøges nærmere. Gang- og balanceproblemer kan femdoble din risiko for at falde igen. Balancesystemet kan genoplæres, så din svimmelhed reduceres eller helt forsvinder. Svimmelhed kan også skyldes ørestenssygdom, som let kan behandles.

Har du ”uforklarede fald”? Et pludseligt balance
svigt eller måske en kortvarig besvimelse kan skyldes problemer med hjertet eller det center der regulerer blodtrykket. Det bør altid undersøges af en læge.

Er du faldet flere gange det seneste år, er din risiko for at falde igen næsten syvdoblet.

 

Sidst opdateret 31. maj 2017

Kontakt

Sundhedsstrategisk enhed

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

E-mail: sundhed@furesoe.dk


Find Sundhedsstrategisk Enhed på Krak



Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.