Topbillede til fanebladet borger

Forebyggelse af fald i Furesø Kommune

mand der falder
Går du og falder? Eller gør din nærmeste? Undersøgelser viser, at hver tredje over 65 år falder mindst en gang om året. 1 % af alle fald ender med et hoftebrud. Årsagerne til fald er mangeartede. Heldigvis er der hjælp at hente og mange fald kan forebygges. En tidlig målrettet indsats kan formindske risikoen for at falde. Furesø Kommune vil gerne forebygge fald.

Kom faldet i forkøbet

Furesø Kommune arbejder med at forebygge fald og de følger, der ses i forbindelse med fald. En evaluering af indsatsen på faldforebyggelsesområdet viser, at indsatsen allerede har båret frugt. Når der tages højde for den demografiske udvikling i Kommunen, er antallet af hoftebrud faldet i perioden 2013-2015, især i aldersgruppen af borger, der er fyldt 80 år eller mere.

Fokus på fald er vigtigt

10-20 % af alle fald hos mennesker over 65 år, resulterer i alvorlige skader. Derfor sætter vi i Furesø Kommune fokus på at forebygge yderligere fald hos borgere, der har været faldet én gang. Faldforebyggelsen foregår i et tæt samarbejde på tværs mellem flere kommunale enheder.

Der kan være mange årsager til fald. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvorfor du er faldet. Hvad der kan ligne et hændeligt uheld, kan godt hænge sammen med ændret balance, ændringer i synet osv. Furesø Kommune har et generelt tilbud til dig, der er over 65 år og har været faldet og er i risiko for at falde igen. Du er velkommen til at kontakte Furesø Kommune, hvis du ønsker hjælp af sundhedsfagligt personale til at forebygge fald.

Fakta om fald - hvert år:

  • falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark    
  • kommer 41.000 på skadestuen på grund af et fald
  • indlægges 15.000 efter et fald
  • får 7.650 et hoftebrud. 95 % opstår i forbindelse med et fald
  • dør 1.000 som følge af et fald: Det er mere end tre gange så mange som dør i trafikken
Sidst opdateret 15. november 2017

Kontakt

Sundhedsstrategisk enhed

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

E-mail: sundhed@furesoe.dk


Find Sundhedsstrategisk Enhed på Krak



Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.