Hjemmehjælp
Det er vigtigt, at du bevarer en aktiv og selvstændig hverdag, hvor du bruger de ressourcer, du har til at løse de opgaver, du kan. En visitator besøger dig indledningsvis for sammen med dig at vurdere, hvilken hjælp du har brug for.
Rengøring

Som udgangspunkt kan du få hjælp til rengøring af op til 65 m2 daglige opholdsrum som f.eks. opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré hver 14. dag
Tøjvask

Hvis du har egen vaskemaskine og dagligt modtager personlig pleje, er det som hovedregel hjemmehjælpen, der står for at vaske dit tøj. Ellers foregår tøjvask via vaskeservice.
Personlig pleje

Du kan få hjælp til din personlige pleje hele døgnet, både din hygiejne og påklædning samt tilberedning og servering af dine måltider. Furesø Kommune tilbyder som udgangspunkt hjælp til bad to gange om ugen.
Indkøb

Du kan få hjælp til indkøb én gang om ugen og kan vælge mellem Intervare og Egebjerg Købmandsgård. Det koster 112 kr. om måneden at være med i kommunens indkøbsordning.
Sidst opdateret 03. januar 2019