Topbillede til fanebladet borger

Når du søger hjemmehjælp

Hjælp i hjemmet
Her kan du læse om dine muligheder for at få hjælp i dit hjem, hvis det af fysiske, psykiske eller sociale årsager er vanskeligt for dig at klare de daglige opgaver, fx hjemmehjælp, vaskeservice, indkøb mv. Det er dog vigtigt, at du bevarer en aktiv og selvstændig hverdag, hvor du bruger de ressourcer, du har til at løse de opgaver, du kan.

Det er grundtanken bag den hjælp, du får som borger i Furesø Kommune, at du har indflydelse på dit eget liv og får mulighed for at udnytte dine ressourcer, så du kan bevare en aktiv og selvstændig hverdag så længe som muligt.

Forløb

Har du som borger potentiale for at forbedre din funktionsevne, hjælpes du så vidt muligt til selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængig af hjælp længst muligt.

Indledningsvis fastlægger vi sammen med dig, i hvilket omfang træning, vejledning, hjælpemidler og en ændret indretning af dit hjem vil kunne give dig flere ressourcer til at klare hverdagen. Dernæst tilrettelægger vi et trænings- og vejledningsforløb, som vil gøre dig i stand til selv at klare så mange daglige gøremål som muligt.

Den hjælp, du kan få under forløbet vil være aktiverende, støttende og motiverende, for den skal bidrage til, at du kan leve et aktivt liv så længe som muligt. Hvis der efter endt trænings- og vejledningsforløb er opgaver, du ikke kan blive i stand til at klare selv, tilrettelægger vi i samarbejde med dig hjemmehjælp med henblik på at kompensere for din nedsatte funktionsevne.

Selve hjælpen – også træning og vejledning - er gratis, men der kan være visse elementer forbundet med hjælpen, som du selv skal betale. Det sørger vi for, at du får besked om, hvis det bliver aktuelt. Læs mere om dette i pjecen "Træning og hjælp i dit hjem".

Hvilken hjælp?

Hjemmehjælp

Vaskeservice

Madservice

Snerydning

Tidsfrister

Visitationen vurderer dit behov for hjælp hurtigst muligt og senest 2-8 uger efter din henvendelse alt efter, hvilken type hjælp det drejer sig om. Læs mere om dette i pjecen "Træning og hjælp i dit hjem".

Frit leverandørvalg

Hvis du får tildelt hjælp, kan du vælge én af disse tre leverandører:

  • Furesø Kommunale Hjemmepleje, tlf. 7235 5757
  • Attendo, tlf. 2611 8828 og 2677 8198
  • Cura Pleje, tlf. 7023 1995.
Sidst opdateret 31. maj 2017

Kontakt

Visitationen

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5630

Bemærk, fax modtages ikke længere, send i stedet via digital post.

Skriv til os via Digital Post

Åbningstider

Alle hverdage 8-15

Find Visitationen på Krak