Topbillede til fanebladet borger

Når I vil giftes

Kirkevielse kan ske inden for folkekirken eller andre trossamfund, hvor præsten er bemyndiget til at foretage vielse. Det er en betingelse, at en af parterne tilhører enten folkekirken eller det pågældende trossamfund. Alle borgere i kommunen kan få en borgerlig vielse, og vi glæder os til at tage imod jer.

Når I vil giftes, skal I udfylde en ægteskabserklæring, som I finder via linket her.

I skal udfylde ægteskabserklæringen, hvad enten vielsen skal foregå på Furesø Rådhus eller i kirke. 

Erklæringen skal afleveres til Borgerservice , sammen med følgende dokumentation: 

  • Fødsels-, dåbs- eller navneattest samt evt. navnebevis
  • Skilsmisse skal dokumenteres ved skilsmissebevilling eller udskrift af dom til skilsmisse. Desuden skal der ligge bevis for, at boet er delt
  • Ægteskab ophørt ved død dokumenteres ved skifteretsattest

Er én af parterne ikke dansk statsborger, eller har bopæl i udlandet, skal følgende dokumentation også vedlægges:

  • Legitimation, f.eks. pas
  • Dokumentation for skilsmisse, hvis pågældende tidligere har været gift (dokumentation skal være på engelsk og med gyldigt myndighedsstempel)

Vielse på rådhuset

Ønsker I at blive gift på Furesø Rådhus, kan I på forsiden af ægteskabserklæringen skrive den dato og tid, I ønsker at blive viet. Så prøver vi at efterkomme jeres ønske. Vielsesdato kan tidligst være tre uger efter, ægteskabserklæringen er godkendt.

Borgerlig vielse foregår på Furesø Rådhus, Sløjfen, på Stiager 2, 3500 Værløse.

Vielsen skal overværes af to vidner samt eventuelle gæster (max. 30 gæster). I kan selv vælge at tage vidner med, eller vi kan sørge for det (dog ikke på lørdage). Ceremonien varer mellem 1/2 og 3/4 time.

I kan blive viet mandag - onsdag mellem kl. 9-14, torsdag mellem kl. 10-17, fredag kl. 9-12 og lørdage mellem kl. 10-12. Vielser foretages ikke på søn- og helligdage, fredag/lørdag efter Kristi Himmelfartsdag, mellem jul og nytår, samt påskelørdag.

Takster

Gebyrer og oplysninger

Takst Beløb
Gebyrer

Ved rykkere, pr. stk.: 250 kr.

Ved rykkere uden udlægsret: 100 kr.

Sundhedskort, pr. stk.: 195 kr.

Legitimationskort til unge under 18 år, pr. stk.: 150 kr.

Vielser (gebyr når begge parter ikke er tilmeldt folkeregister i DK), pr. stk.: 500 kr.

Oplysninger

Adresseoplysninger, folkeregister, pr. stk.: 75 kr.

Bopælsattest, pr. stk.: 75 kr.

BBR-ejermeddelelser, pr. stk.: 70 kr.


Sidst opdateret 22. september 2017