Topbillede til fanebladet borger

Digital post - hjælp, læseadgang og fritagelse

Papirløst - ja tak
Her finder du information om, hvordan du kan få hjælp til at lære om Digital Post og om muligheden for læseadgang og fritagelse.

Hjælp til at lære, hvordan du opretter og anvender Digital Post

Ved du lidt om computere og har lyst til at lære at anvende Digital Post, så er der flere muligheder for at få hjælp i Furesø. Se hvilke muligheder du har for at få hjælp.

Giv en pårørende læseadgang

Det kan være nyttigt at give en pårørende adgang til din digitale post, f.eks. hvis du har brug for hjælp til at læse og forstå den post du modtager fra det offentlige. Ved at give læseadgang til en pårørende kan de også læse din post fra deres egen computer.

Har du NemID, kan du sammen med en pårørende oprette en digital postkasse og give vedkommende læseadgang. Læs her, hvordan du giver læseadgang.

Du kan også møde op i Furesø Bibliotek & Borgerservice med gyldig legitimation og give adgang til din pårørende.

Kan du ikke selv møde op, så kan du udfylde en bestemt fuldmagt og bede din pårørende om at møde op i Furesø Bibliotek & Borgerservice på dine vegne.

pdf ikonBlanketter vedrørende læseadgang.

Fritagelse fra Digital Post

Der kan søges om fritagelse fra Digital Post. De borgere, som ikke er blevet fritaget, fik automatisk oprettet en digital postkasse den 1. november 2014. Du kan også søge om fritagelse efter den 1. november 2014.

Du har mulighed for at blive fritaget, hvis du:

  • oplever fysiske eller psykiske begrænsninger, som hindrer dig i at modtage Digital Post
  • ikke har adgang til computer eller tilsvarende med tilstrækkelig internetforbindelse i eget hjem
  • er registreret som udrejst af Danmark
  • er hjemløs
  • har sproglige vanskeligheder
  • har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID.

For at blive fritaget skal du møde op i Furesø Bibliotek & Borgerservice med gyldig legitimation og skrive under på en blanket om fritagelse.

Kan du ikke selv møde op, så kan du udfylde en fuldmagt og bede din fuldmagtshaver møde op på dine vegne i Furesø Bibliotek & Borgerservice.

pdf ikonBlanket fritagelse

pdf ikonBlanket fritagelse med fuldmagt

Har du ikke mulighed for at få hjælp af en pårørende eller selv møde op, så kontakt Furesø Kommune.

Du kan også læse mere i folderen 'Synes du Digital Post er svært?'.


Åbningstider: Fritagelse og læseadgang

Se åbningstiderne for borgerservice på bibliotekerne i Værløse og Farum

 

Sidst opdateret 14. juni 2017
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.