Boligstøtte
Boligstøtte er en fælles betegnelse for
-
Boligsikring » en økonomisk hjælp til at betale husleje, og kan kun søges hvis du bor til leje
-
Boligydelse » en økonomisk hjælp for pensionister til at betale husleje, og kan søges uanset om du bor i ejer-, lejer- eller andelsbolig
-
Lån til beboerindskud » er et lån, som kommunen kan yde til indskud i lejligheder i almennyttigt boligbyggeri
Hvornår kan jeg modtage boligstøtte?
Der er forskellige faktorer der har indflydelse på en eventuel udbetaling, fx husstandens indkomst, huslejens størrelse, boligens areal og husstandens sammensætning.
Når du modtager boligstøtte har du pligt til at meddele Borgerservice, hvis forudsætningerne for at modtage boligstøtte ændrer sig. For meget udbetalt boligstøtte skal betales tilbage.
Beregn din boligstøtte
Er du i tvivl, om du har ret til boligstøtte, kan du beregne, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få.
Du kan foretage en straksberegning ved at benytte selvbetjeningsløsningen » Din boligstøtte.
Ansøgning
Du søger om boligstøtte ved at benytte » Din boligstøtte. Det kræver en NemID.
Du skal udfylde hele skemaet og vedlægge den dokumentation, der er nævnt i skemaet. Du skal selv sørge for, at afsnit B bliver udfyldt af boligselskabet/udlejeren.
Vil du vide mere
Har du brug for mere information og vejledning, så finder du mange informationer om beregning og lovgivning på borger.dk
» mere om boligstøtte på borger.dk.
Du kan også henvende dig til Borgerservice på e-mail borgerservice@furesoe.dk eller tlf.: 7235 4000.
Spørgsmål til efterregulering af boligstøtte
Har du spørgsmål til dit efterreguleringsbrev. Eller har du brug for at komme og tale med os personligt, skal du aftale tid til en samtale. Skriv til os på mail: borgerservice@furesoe.dk, og vi vil give dig et svar eller en tid så hurtigt som muligt.
Klagemuligheder
Klager over afgørelser vedrørende boligstøtte, skal for Det Sociale Nævn senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Under Relevante links, kan du komme direkte til Det Sociale Nævns hjemmeside. Her kan du finde yderligere oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker at klage.
Du skal altid sende en eventuel klage til Furesø Kommune, Borgerservice, så relevante papirer kan blive vedlagt klagen. Kommunen sørger for, at klagen bliver sendt videre til Det Sociale Nævn.