Topbillede til fanebladet borger

Ejendomsskat

Minihus står på en bunke 1000 kr. sedler
Er du ejer af en ejendom i Furesø Kommune, skal du betale ejendomsskat til kommunen og ejendomsværdiskat til SKAT.

Ejendomsskatter (grundskyld) beregnes af kommunen ud fra værdien af din grund.

Få en kopi af din ejendomsskattebillet.

Ejendomsskat 2017

Du modtager ejendomsskattebilletten 2017 i slutningen af november eller start december måned. Opkrævningen indeholder grundskyld til kommunen, renovation, rotteafgift samt evt. skorstensfejerbidrag. Erhvervsejendommen bliver desuden opkrævet dækningsafgift.

  • 1. rate ejendomsskat har sidste rettidige indbetalingsdato den 2. januar 2017
  • 2. rate ejendomsskat har sidste rettidige indbetalingsdato den 3. juli 2017

 

Har du lån til betaling af ejendomsskat, skal du være opmærksom på, at du stadig skal betale for renovation, rotteafgift og evt. skorstensfejerbidrag.

Modtager du indbetalingskort sammen med ejendomsskattebilletten, er du IKKE tilmeldt BetalingsService. Ønsker du at betale via BetalingsService, skal du selv tilmelde det enten via netbank eller i din bank.

Betaler du ikke rettidigt, koster det 0,5 % (2016) i renter pr. påbegyndte måned. Derudover koster det et gebyr på 250 kr. for hver rykkerskrivelse Furesø Kommune sender.

Fastfrysning af grundskyld

Regeringen har den 15. december 2016 vedtaget aftale om finansloven 2017, hvor et af punkterne var "Fastfrysning af grundskylden 2017". Det betyder, at boligejere skal betale det samme i grundskyld i 2017 i kroner og øre, som de gjorde i 2015 og 2016.

Fastfrysningen i 2017 kunne af tidsmæssige årsager ikke blive indregnet i betalingen af 1. rate ejendomsskat. Fastfrysningen reguleres på 2. rate ejendomsskat 2017.

Hvordan bliver det reguleret?
Du skal ikke selv gøre noget, det hele sker automatisk.
Den 3. juni vil du modtaget en ny ejendomsskattebillet i din digitale postkasse. Betaler du normalt med indbetalingskort, vil du modtaget et nyt sammen med ejendomsskattebilletten, som du skal bruge i stedet for det gamle. Betaler du via BetalingsService, vil vi automatisk trække det korrekte beløb fra din konto.
Er du fritaget for digital post, vil du modtage den nye ejendomsskattebillet med almindelig post, efter den 31. maj.

Du kan læse mere om fastfrysningen af grundskylden i denne skrivelse fra KL her.

Læs mere om finansloven her.

Renovation

Vestforbrændingen henter dit affald.

Du kan læse om din renovation her. Her vil du også blive henvist til en selvbetjeningsløsning.

Har du spørgsmål til din renovation og betaling, skal du kontakte Vestforbrændingen på tlf. 70 25 70 60 eller mail: kundeservice@vestfor.dk.

 

Sidst opdateret 22. maj 2017

Kontakt

Team Betaling

Tlf. 7235 4097       

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Selvbetjening