Topbillede til fanebladet borger

Hvordan indbringes en sag, og hvad koster det?

Sagerne i huslejenævnet behandles skriftligt. Det betyder, at indbringelse af en sag skal ske skriftligt men en præcisering af, hvad nævnet skal tage stilling til.

Derudover skal der vedlægges eller vedhæftes kopi af lejekontrakt, opgørelser og andre bilag i sagen, som kan være af interesse for nævnet.

Eksempler på relevante bilag: 

  • Lejekontrakt og tillæg til kontrakten 
  • Indflytnings- og udflytningsrapport 
  • Foreløbig- og endelig flytteopgørelse med kopi af faktura 
  • Billeder fra lejemålet med beskrivelse fx hvilket rum, og hvad fotoet skal oplyse nævnet om 
  • Forbrugsregnskaber, hvis der er en tvist om forbrug 
  • Korrespondance mellem parterne, som relaterer sig til sagen.

Klagen/indbringelsesskrivelsen samt bilag sendes til huslejenævnets sekretariat naevn@balk.dk eller pr. post:

Ballerup Kommune
Huslejenævnet, Politik og Ledelse
Hold-an Vej 5-7
2750 Ballerup

Gebyr

Det koster 306 kr. at få en sag behandlet, dog koster forhåndsgodkendelser af lejen efter lejelovens § 59a 511 kr. Beløbet reguleres den 1. januar hvert år. 

Gebyret indbetales på følgende konto: Reg.nr: 4316 - Konto nr.: 3000478

Husk tydeligt at angive navn og adresse, på det lejemål, som sagen vedrører.

Gebyret refunderes ikke, selv om du får medhold i klagen.

Normtal/administrationshonorar

Huslejenævnet har på sit møde den 6. September 2016 fastsat administrationshonorar/normtal for 2017 til 3.025 kr. med virkning fra 1. januar 2017. Om der skal tillægges moms, afhænger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Sidst opdateret 17. januar 2017

Kontakt

Husleje- og Beboerklagenævn
 
Sekretariat for Husleje- og Beboerklagenævn for Ballerup og Furesø Kommuner
 
Hold-an Vej 5-7
2750 Ballerup
 
Mail: naevn@balk.dk

Tlf. 4477 1877
 
Mandag - fredag 10.00-12.00.