Topbillede til fanebladet borger

Brug af knust asfalt

På private veje.

Det er tilladt at benytte knust asfalt til bundsikring og befæstelse af veje, uanset om disse forsynes med vandtæt bærelag/slidlag eller ikke, jævnfør cirkulære fra Miljøstyrelsen fra juli 1985. Vær dog opmærksom på, at Region Hovedstaden siden september 2012 har kortlagt udlagt knust asfalt, medmindre det anvendes til veje med tæt belægning.

Der er to forhold, som gør sig gældende, når der benyttes knust asfalt:

1. Støvgener
2. Jordforurening

1. Støvgener

For at undgå støvgener er det afgørende, at opbrudt gammel asfalt anvendes efter god praksis. Asfaltindustrien anbefaler, at alle, der anvender knust asfalt til udlægning som ubundne bærelag, efterlever følgende:

  • Løst udlagt som ubundet vejbelægning kan knust asfalt i lighed med al anden ubundet belægning give anledning til støvgener i visse situationer. Derfor skal knust asfalt udlægges i en tilstrækkelig lagtykkelse (normalt mindst 8 cm), som muliggør god komprimering, hvorved forekomsten af frit støv minimeres.
  • Ved tørt materiale eller ved udlægning i tørre perioder kan vanding fremme komprimeringen.

2. Jordforurening

Vær opmærksom på, at arealerne omkring veje, som påføres asfaltprodukter, kan blive forurenede. Det drejer sig specielt om PAH’er og kulbrinter. Arealer, som er forurenede, er underlagt en række restriktioner. Bl. a. kræver flytning af jord fra forurenede arealer speciel tilladelse fra kommunen.

Alternativer

Der kan være alternativer til en belægning med knust asfalt, f. eks.:

  • Udlægning af bitumen på en afrettet bæredygtig grusvej, afdækket med nedknuste granitskærver.
Sidst opdateret 23. juni 2015

Kontakt

Center for By og Miljø

Plan og Byg
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5420

Natur og Miljø
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5325

Vej og Park
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)