Topbillede til fanebladet borger

Forebyg indbrud med tryghedsvandringer

Bolig
I Furesø vil vi indbrud til livs. Derfor kan grundejer-, bolig- og andelsforeninger bestille en tryghedsvandring. Her leverer vi gode råd til at undgå indbrud og vejledning om sikring af boliger og boligområder.

Furesø Kommune tilbyder tryghedsvandringer til alle grundejer-, andels- og boligforeninger.

 

På en tryghedsvandring går vi en tur rundt i jeres boligområde. Her vil I sammen med en en ekspert tage indbrudstyvens briller på og sammen tale om og tage billeder af de ting, der med fordel kan ændres. Målet med tryghedsvandringer er at I som beboerne selv kan gøre livet som indbrudstyv så surt som muligt. Med jer hjem får I en rapport med gode råd og forslag til forbedringer samt billeder fra tryghedsvandringen. Rapporten kan I herefter bruge til det videre arbejde med indbrudsforebyggelse i jeres boligområdet.

 

Tryghedsvandringerne er forberedt og udviklet i samarbejde Nordsjællands Politi og Det Kriminalpræventive Råd. Det betyder at de medarbejdere der foretager tryghedsvandringer i Furesø Kommune har den seneste viden om indbrudsforebyggelse.

 

Tryghedsvandringer er et tilbud til alle borgere i Furesø Kommune, men vi følger nøje med i indbrudsstatistikkerne, og tager direkte kontakt til de grundejer-, andelsbolig-, og boligforeninger, som vi kan se, har været hårdt ramt af indbrud den seneste måned. 


Tryghedsvandringer kan bestilles ved at sende en mail til indbrud@furesoe.dk

 

 

Sidst opdateret 08. november 2017

Kontakt

Relevante links

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.