Kommunen har brug for hjælp til at huse flygtninge. Der er tale om en ekstraordinær situation, som kræver en særlig indsats. Jobcenter Furesø rækker hånden ud til borgere.
Hjælp til husning af vores flygtninge – har du et værelse eller lejlighed?
Kommunen har brug for hjælp til at huse vores nuværende og kommende flygtninge. Kommunen gør alt, hvad der kan gøres for at give den hjælp, de har brug for. Det ændrer desværre ikke på, at kommunen ikke har nok midlertidige boliger at placere flygtninge i.
Kommunen håber meget at Furesøs borgere har mulighed for at hjælpe med en lejlighed eller et værelse, der er ledigt i deres ejendom midlertidigt.
Hvordan foregår det? - kontakt
Hvis du er interesseret eller vil vide mere, kan du kontakte Karen Adler-Nissen på telefon +45 72355129 eller skriv via Digital post i linket under kontakt.
Rådgivning i lejeperioden
Udlejningen foregår som en normal fremlejeaftale mellem udlejer og lejer (her kommunen). Furesø Kommune står til rådighed med praktisk råd og vejledning i lejeperioden. Kommunen bistår også gerne med tolkebistand, med indflytning og med lejekontrakterne, så det går så glat for både flygtninge og udlejere som overhovedet muligt.
Det er et krav, at boligerne skal være beliggende i Furesø Kommune, og der skal være adgang til køkken og bad.
I nedenstående link kan du finde de ofte stillede spørgsmål og regler og krav
Ofte stillede spørgsmål
Læs mere om kommunens initiativer om frivillighjælp som netværksfamilie eller netværksperson og meld dig til ved at klikke på linket her: Borgermøde om frivillig indsats.
Lorry-indslag 24. marts 2015: Furesøfamilie åbner hjemmet for flygtninge
Udskriftsdato: 23. apr 2018