Topbillede til fanebladet borger

Inspiration til sortering i køkkenet

Affaldssortering i køkkenet
Alle køkkener og mennesker er forskellige. Derfor gælder det om at finde sin egen måde at sortere på inden døre, så det passer til den enkelte familie og rammerne. Her på siden kan du se, hvordan andre har indrettet sig, og få inspiration til, hvordan du selv kan organisere affaldssortering i dit køkken.

Sortering starter i hjemmet. Derfor er det en god idé at finde den løsning, som passer dig bedst. 

I denne folder kan du finde inspiration til, hvad du kan bruge til at indrette dig i dit køkken.

Tyvstarternes løsninger og gode råd

Furesøs tyvstartere har sorteret affald siden 2012. Her kan du læse, hvordan tre af dem har indrettet sig i køkkenet, og få gode råd til din affaldssortering.

Tinas løsning

"Vi har lavet vores eget system i køkkenet. Vi har to spande under vasken, den ene er til restaffald og den anden til plast. Vi har også den lille grønne biospand til madaffald og en plastkasse i den anden del af skabet til metal, glas og papir. Det fungerer rigtig godt for os, og gør at vi får sorteret med det samme," fortæller tyvstarteren Tina.

Tyvstarter Tina Østergaard Madsen

3 gode råd fra Tina:

  1. Sortér indenfor med det samme.
  2. Investér i en todelt spand til skabet under vasken – det gør det meget lettere.
  3. Læg køkkenrulle i bunden af din udendørs beholder til madaffald, så sætter affaldet sig ikke fast.

Joan Maries løsning

"Vi har købt en todelt beholder, som kan stå under vasken og så trækkes ud. Den bruger vi til plast- og restaffald, som vi oplever at have mest af. Og så har vi hængt den lille grønne biospand til madaffald på skabslågen. I bryggerset lægger vi metal, glas og papir, for det er der ikke lige så meget af. Når vi så går ud, tager vi det med ud i beholderen udenfor," fortæller tyvstarteren Joan Marie.

Tyvstarter Joan Marie

3 gode råd fra Joan Marie:

  1. Der er god logik i at sortere og genanvende – husk på det.
  2. Brug 10 minutter på at læse det udleverede materiale – så er det nemt at gå til.
  3. Træk luft ind – det handler om vaner, og inden du får set dig om, er du godt i gang.

Helles løsning

"Vi har ikke smarte udtræksskuffer i vores køkken. Så jeg har sat en gammel plastikkasse ind under vasken. Her smider vi al plast, metal og glas i. Når vi så alligevel skal ud af huset, tager vi kassen med og smider indholdet i de forskellige beholdere udenfor. Og så har jeg den lille grønne biospand til madaffald ved siden af en spand til restaffald. Det fungerer rigtig fint hos os," forklarer tyvstarteren Helle.

Tyvstarteren Helle sorterer sit affald

3 gode råd fra Helle:

  1. Find en god måde at sortere på inde i hjemmet. Det skal fungere for dig, så er det ikke bliver et problem at sortere.
  2. Læg lidt køkkenrulle i bunden af den lille grønne biospand til at suge evt. væske og undgå at bioposen går i stykker.
  3. Put ikke varmt eller flydende mad i bioposen.

Mangler du bioposer?

Når du begynder at mangle bioposer, skal du bare binde en biopose på håndtaget til din udendørs beholder til mad- og restaffald. Så lægger skraldemanden en ny rulle i din postkasse.


Sidst opdateret 18. oktober 2016

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15

eller skriv til Vestforbrænding via dette link.

www.vestfor.dk

Relevante links