Topbillede til fanebladet borger

Beholderplacering

Din indkørsel er skraldemandens arbejdsplads. Når skraldemanden skal hente og tømme dine beholdere på en standplads inde på grunden, er det vigtigt, at adgangsforholdene er i orden, da skraldemanden ellers ikke kan tømme dine beholdere.

Kravene til adgangsveje gælder for alle villaejere i kommunen, uanset om du er med i den nye ordning eller ej.

Hvor skal beholderne stå?

Bor du i villa eller rækkehus har du to muligheder for at placere dine affaldsbeholdere. Du kan enten placere dem, hvor du vil og selv køre dem frem til skel, når de skal tømmes. Eller du kan lade skraldemanden hente beholderne op til 20 meter inde på din grund. Ønsker du sidstnævnte, skal du sørge for, at beholderne er let tilgængelige - se tjeklisten nedenfor. Reglerne om max 20 meter gælder også for dig, som har et stativ med affaldssæk.

1. Kør beholdere til skel - og bestem helt selv

Vælger du denne mulighed, er det helt op til dig, hvor du synes beholderne skal stå på til grund. Det eneste krav er: Beholderne skal stå ved skel senest kl. 6 den dag, de skal tømmes.

For at huske, hvilke beholdere der bliver tømt hvornår, kan du tilmelde sig sms-service, så får du besked dagen inden, beholderen bliver tømt. Du kan tilmelde dig sms-service på borger.dk, når du modtager dine beholdere.

2. Skraldemanden henter beholderne - og bestem næsten selv

Hvis du kan sætte hak ud fra alle de 7 punkter på tjeklisten herunder, henter skraldemanden dine beholdere på din grund, så du slipper for at stille dem frem.

  • Beholderne står maks. 20 meter fra skel
  • Håndtaget på beholderen vender ud mod skraldemanden
  • Jævnt og fast underlag af fx asfalt, fliser eller beton og oplyst i den mørke tid
  • Adgangsvejen er min. 1 meter bred og har en fri højde på min. 2,1 meter
  • Der er højst én låge/port, og den kan stå åben af sig selv
  • Ingen hældning eller stigning på mere end 10 % og ingen trappetrin
  • God plads omkring beholderne

Beholdere - adgangsforhold

Bor du på en koteletgrund med en indkørsel på mere end 20 meter, skal du kontakte Vestforbrænding, som kan give dig vejledning til, hvor du kan sætte dine beholdere.

Du kan søge om dispensation

Du kan søge om dispensation for afstandskravet på 20 meter ved at sende en mail til bme@furesoe.dk eller et brev til Center for By og Miljø, Stiager 2, 3500 Værløse. Den forventede behandlingstid er ca. tre måneder.

Læs i øvrigt vores FAQ om affald her.


Sidst opdateret 12. oktober 2017

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15

eller skriv til Vestforbrænding via dette link.

www.vestfor.dk

Relevante links