Topbillede til fanebladet borger

Foreningslivet er afgørende for FV's succes

Foreningerne
Som forening kan i være med til at sikre at børnene får en god oplevelse med aktiviteten og fastholdes i jeres forening

Hvad kan du gøre som foreningsaktiv?

Med netop din tilknytning til en forening, kan du også være til stor hjælp i forhold til at udbrede kendskabet til Furesø Fritidsvejledning (FV). Det kan fx være ved at gøre opmærksom på FV på et træner/bestyrelsesmøde. Du kan også invitere en fritidsvejleder til at fortælle om FV til et møde. Vi kommer gerne ud og besøger jer!

Hvem er vi?

FV har fokus på, at alle børn og unge i alderen 6-29 år bør have lige mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet.

I FV sidder to fritidsvejledere, som tilbyder børn og unge råd, vejledning og praktisk støtte i forhold til at påbegynde eller fastholde en fritidsaktivitet. Vejledningen tager udgangspunkt i barnets ønsker og familiens muligheder – hvorefter vi etablerer kontakten til den rette forening eller fritidsaktivitet.

Hvordan foregår det?

FV's samarbejde med foreningslivet er afgørende for succes. Konkret vil samarbejdet ske på den måde, at vi i FV får henvendelse fra en familie. Vi taler med familien og prøver at afdække, hvilke interesser barnet har, og hvordan vi bedst kan hjælpe. Hvis det viser sig, at barnet er motiveret for at gå til fx badminton, så vil vi tage kontakt til den lokale klub eller forening.

Vi vil typisk tage kontakt til træneren på det hold, som passer til det pågældende barn. Derefter aftales det hvornår barnet kan komme til aktiviteten. I den forbindelse vil vi også gerne lave aftaler med træneren fremadrettet således, at vi følger op på barnet løbende, men også at træneren kontakter os, hvis der opstår uventede problemer med barnet.


Sidst opdateret 03. august 2017

Kontakt

Furesø Fritidsvejledning (FV)

Stiager 2
3500 Værløse
E-mail: fv@furesoe.dk

Fritidsvejledere:

Karsten Rasmussen
Tlf. 72355167

Josefine Needham Andersen
Tlf. 72354098